An American Werewolf in Paris (1997)

Sammenhængende film:
An American Werewolf in London (1981)
An American Werewolf in Paris (1997)

Så er varulvene på spil igen, denne gang i Paris. 16 år efter John Landis' fantastisk nervepirrende "An American Werewolf In London" fik instruktøren Anthony Waller og en hær af filmfolk fra USA og Europa så idéen at indspille en slags efterfølger.

Tydelig inspirationskilde
Selvom filmen på ingen måde er en fortsættelse af sin forgænger, er det meget tydeligt, at den har hentet sin inspiration hér: Tre unge amerikanske mænd tager til Paris og er straks på kvinderov. Der skal dog snart blive tale om en helt anden form for rov, for efter et intimt møde med den smukke indfødte Serafine, bliver amerikanerne på skift forvandlet til varulve.

Dårlig samvitiighed og dårlig ånde
Om natten flakker de således omkring under Eiffeltårnet og hist og her i Paris, på evig jagt efter uskyldige mennesker, som de kan sætte tænderne i. Om dagen får de dårlig samvittighed og dårlig ånde, uden at kunne huske hvorfor.

Tydelige effekter
Filmen vælger at tydeliggøre sine effekter frem for at camouflere dem. Det betyder især, at der kommer et computerpræg over alle de ikke-naturlige og i øvrigt farlige scener. Varulvene er animerede, så det nærmest står efter dem, og baggrunden bag farlige stunts (fx elastikspring fra Eiffeltårnet) er som tegnet på en spånplade. Det var måske acceptabelt, hvis ellers filmen havde noget af dén nerve og bare en smule af de hårrejsende gys, som vi blev præsenteret for i 1981.

En flad film
Men det forekommer overhovedet ikke. Til gengæld rummer filmen i starten en del af den humor, der også var kendetegnende ved forgængeren. Men alt i alt er Anthony Wallers film en flad film, der havde gjort sig langt bedre som tegneserie.