Mission to Mars (2000)
Efter at en Mars-ekspedition er forulykket, sendes en gruppe astronauter af sted til planeten på en redningsaktion.
HALVVAMMEL AMERIKANERSAGA
Tematisk beslægtede film:
Mission to Mars (2000)
Moon (2009)
Europa Report (2013)
Gravity (2013)
The Last Days on Mars (2013)
The Martian (2015)
Stærkt inspireret af både Appolo 13 (1995) og 2001 (1968) lader instruktør Brian De Palma sine skuespillere drage på en eksotisk rejse til Mars - vor hemmelighedsfulde røde naboplanet.
Et smut til Mars
Således klæder både Gary Sinise, Tim Robbins og danske Connie Nielsen sig i fikse rumdragter og flyver et smut til Mars. Det var ellers ikke meningen, at de skulle derud, men en foregående ekspedition er forulykket med en mulig overlevende på basen.
Gåpåmod & patriotisme
Missionen til Mars går ikke helt smertefrit, faktisk går den rigtig skidt. Men med lige dele amerikansk gåpåmod, rørstrømskhed og patriotisme kaster vore helte sig mod de røde stensletter i håbet om - og troen på - at alt nok skal gå.
Imponerende billeder
Filmen er ikke så slem og vammel, som man kunne have frygtet. Den rummer trods alt imponerende billeder. Man kan ind imellem næsten føle sig "om bord" på Mars. Skuespillet kører på rutinen uden dog at være dårligt.
At synke dybt
Filmkomponisten Ennio Morricone har desværre komponeret "amerikansk" musik til denne film, og det er da at synke dybt for den ellers så talentfulde komponist.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2000, USA, Eventyr, Science Fiction, Thriller, Fantasi, 110 min.
Dansk titel: Mission to Mars- Gary Sinise (Jim McConnell)
- Tim Robbins (Woody Blake)
- Don Cheadle (Luke Graham)
- Connie Nielsen (Terri Fisher)
- Jerry O'Connell (Phil Ohlmyer)
- Peter Outerbridge (Sergei Kirov)
- Lynda Boyd (NASA Wife)
- Armin Mueller-Stahl (Ramier Beck)
- Carlo Rota (Ambassador)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation