Taxi (1998)
En taxichauffør med racerblod i årerne får som straf for sin aggressive kørestil et ekstrajob hos politiet.
DRENGERØVS-ACTIONHUMOR
Sammenhængende film:
Taxi (1998)
Taxi 2 (2000)
Taxi 3 (2003)
Der er fart over feltet i denne hårdtpumpede adrenalin-actionfilm for rigtige drengerøve. "Taxi" er først og fremmest fransk, og det smager jo altid lidt "eksotisk", og så er filmen begavet med så megen god og sund humor, at den hårde action aldrig opleves som mere end moderat plat.
Brændt gummi
En flok ganske veloplagte franske skuespillere tørner sammen mellem brændt gummi og motorlarm: En ung og særdeles fartglad taxichauffør bliver taget for fartovertrædelser af politiet.
Taxichauffør med bijob
Men da en ligeså ung og temmelig klodset politiaspirant har store problemer med at fange en tysk bankrøverbande, ser han muligheden for at hyre taxichaufføren. Han kan jo køre stærkt i byområderne.
Toptunet
Partnerskabet udvikler sig i en konstruktiv retning, og snart er de to tæt på at have den tyske bande, der stikker af i toptunede Mercedes'er.
Mere end bare fladpandet
"Taxi" er i sine actionsekvenser mere end bare fladpande-effekter. Der er ikke gået på kompromis med autenticiteten - al action er optaget on location, altså midt i Marseille. Og så ser det jo naturligt nok realistisk ud, når bilerne kører med 190 i timen gennem smalle gyder.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1998, Frankrig, Action, Krimi, Komedie, Biler på film, 85 min.
Dansk titel: Taxi- Samy Naceri (Daniel)
- Frédéric Diefenthal (Émilien)
- Marion Cotillard (Lilly)
- Manuela Gourary (Camille)
- Emma Wiklund (Petra)
- Bernard Farcy (Chief Inspector Gibert)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation