The Bridge on the River Kwai (1957)

En af de helt store krigsfilmklassikere er uden tvivl dette uforligneligt storslåede drama instrueret af formeksperten David Lean. Overbevisende i hver en indstilling, teknisk på meget højt niveau, skuespil i særklasse. Roserne er mange og fuldt ud berettigede.

Særlig støbning
Filmen modtog hele syv Oscars®. Det er en film af en særlig støbning, optaget hovedsagelig on location med et troværdigt resultat. Samtidig placerer historien sig langt fra mange øvrige 2. verdenskrigs-sagaer - her er fx ingen dominans af eksplosioner og larm i gaden. Filmen har ikke tabt ved at blive "kvikket lidt op" i 1985, hvor den bl.a. er blevet udstyret med en udmærket surround-lydside.

Krigsfanger i Japan
Den britiske officer Nicholson og hans mænd er blevet taget som krigsfanger af japanerne, der nu kræver, at briterne bygger en bro over floden Kwai.

Britisk stolthed
Den britiske stolthed udelukker dog i første omgang samarbejde, og det giver den japanske officer Saito onde drømme. Efter lang, sej kamp lykkes det den britiske officer at overbevise japaneren om, at briterne skal have hele bestemmelsen over brobyggeriet, men så gås der også til opgaven med fuld entusiasme, og broen tager hurtigt form.

Uheldigt heldig funktion
Men i mellemtiden er der skabt røre i briternes bagland over denne bros tilblivelse, da den jo har en uheldigt heldig funktion for fjenden, og man planlægger derfor at skyde den i sænk, endnu før den er blevet taget i brug.


Glimrende skuespil
Filmens opbygning er behageligt afdæmpet, hvilket på bedste vis sætter lidt mere hjerne bag spændingen. De fremtrædende roller besiddes fornemt af store, stærke navne, men helt ned i mindste birolle finder man glimrende skuespil, der ingenlunde er smurt i Hollywood-amerikanisering. Det er næsten, som om filmen er kørt igennem et "anti-americana"-filter, hvilket jo må siges at være et klart positivt skudsmål.

Smuk fotografering
Nyd den fabelagtigt smukke fotografering, men forsøg at lukke lidt af over for Malcolm Arnolds brutalt overdimensionerende filmmusik. Den passer slet ikke ind i billedet, selvom netop musikken til denne film skabte Arnold verdensberømmelse.