Rend mig i revolutionen (1970)

    Den guteraguanske præsident Jesus Maria Salvadore kommer på besøg i Danmark, samtidig med at en dansk privatdetektiv er lige ved at have opklaret noget stort.


    OVERGEARET FARCE

    Balling & Bahs tog hér en lille siesta efter Frede-filmene og de to første Olsen-banden-film.

    Overgearet & ubalanceret
    I "Rend mig i revolutionen" genkender man meget af begge filmseriers skæve charme, men det er kun konturer i en desværre helt igennem overgearet og ubalanceret film, som Erik Balling også efterrationaliserede som et flovt sidespring.

    Potentielt genialt
    Der er ellers rigelig med potentielt geniale indfald i det ironiserende, satiriske og farvestrålende manuskript, hvor den guteraguanske præsident Jesus Maria Salvadore kommer på hemmeligt besøg i Danmark (eller vel at mærke en dansk grusgrav) for at købe våben.

    Bundgaard er bedst
    Salvadore spilles med velkendt slesk præcision af Poul Bundgaard, en af filmens mest mindeværdige præstationer. Han slikker sig om munden med kåde øjne, da han sidder ved siden af Helle Hertz’ udfordrende klædte prostituerede.

    Nedtonet Sprogøe
    Ove Sprogøe har som hovedrolle-privatdetektiv Arthur Anthonsen fine øjeblikke i en meget nedtonet præstation, der stikker lidt ud fra det øvrige farcespil. Erik Balling og Henning Bahs søsatte Anthonsen-figuren efter de to første film om Olsen-banden. Det blev imidlertid Olsen-banden, man fremover satsede på, og der fulgte ikke flere spillefilm om Anthonsen. I 1984 dukkede han imidlertid op som hovedperson i en tv-miniserie, stadig spillet af Ove Sprogøe og instrueret af Erik Balling.

    Variant af Dynamit-Harry
    Balling & Bahs eksperimenterer med en variant af Dynamit-Harry, der skulle debutere i Olsen-banden går amok (1973) tre år senere. I "Rend mig" som den accentbelemrede bombeekspert, Gonzales.

    Blandede bolcher
    Filmen har flere udenlandske skuespillere på rollelisten, blandet med danskere der skal gøre det ud for guteraguanere. Der er langt imellem snapsene, for ikke at sige snapseløs: det er desværre ikke en film, der evner at leve op til forventningerne, når man er forvænt med Balling/Bahs’ kvalitetskadence.

    Ikke mange roser
    Ud over et par overskrifter som: "Den er hylende sjov," modtog filmen heller ikke mange rosende ord hos anmelderne. Man kunne bl.a. læse: "Glimrende Sprogøe i halvdårlig film", "En revolution - en ren fuser", "Møh- og muh-dansk", "Livstræt, udmattende og meget kedelig" og "Fuldendt bundskraber."

    Ukarakteristisk musik
    Bent Fabricius-Bjerres musik er meget ukarakteristisk i forhold til den øvrige underlægning til Ballings film, og det er i virkeligheden nok meget symptomatisk for hele produktionens flop.

    Falder til jorden
    Filmen slutter af med i sig selv morsomt overdrevne eksplosioner i grusgraven, men også dette farceelement falder mærkelig tungt til jorden, selvom det ligner meget af det gode, vi har set før og efter fra genremestrenes hænder.

    Herlig Virkner
    Helle Virkner lyser op i den lille birolle som Anthonsens befippede sekretær - en herligt underspillet rolle, men fuld af følelser lige under overfladen.


    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018