Hercules in New York (1969)

    Zeus' søn, Herkules, keder sig i den antikke verden og tager på ferie i den moderne storby New York i året 1969.


    FESTLIG NONSENS

    Her kan man opleve Arnolds Schwarzenegger i dennes allerførste filmrolle, og dét er sig selv ganske underholdende - her er endnu ingen fine fornemmelser, og fitnesskæmpens engelske er temmelig pinligt.

    Primitivt
    "Hercules in New York" er jo ganske tydeligt en primitiv b-film og sætter som sådan slet ikke sit lys under en skæppe. Underholdningsværdien består primært i, at niveauet er så ringe, samtidig med at komikken egentlig er temmelig charmerende.

    Herkules keder sig
    For når Herkules keder sig hjemme hos far Zeus i den antikke verden, er det fristende at tage et smut til nutidens New York, og før den vrisne far har kunnet nå at svinge tordenstaven, er Herkuls på vej.

    Vetrænet krop
    I New York anno 1969 er Herkules selvsagt noget udfordret af sin manglende indsigt i det moderne liv, men det lykkes ham alligevel at imponere og forføre, særligt som følge af sine overmenneskelige kræfter - og sin meget veltrænede krop.

    Festligt grinagtigt
    Filmen dyrker Schwarzeneggers Mr. Universe-status til det jævnt smagløse, men det er også festligt grinagtigt, at han smider trøjen for et godt ord.

    Broget blanding
    Blandingen af amatørskuespillere og etablerede navne fungerer pænt og broget: Arnold Stang og James Karen er mærkeligt virkelige overfor Schwarzeneggers nybegynderkomik.

    En særlig "ånd"
    Filmen tekniske niveau er markant primitivt, men generelt er filmoplevelsen båret af en særlig "ånd", der bringer smilene frem på læberne. Underlægningsmusikken sætter i mange scener dagsordenen, men det havde man bestemt også forventet.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1969, USA, Komedie, Action, Fantasi, 75 min.

    Dansk titel: Herkules i New York
    Instr: Arthur Allan Seidelman Prod: Aubrey Wisberg Manus: Aubrey Wisberg Foto: Leo Lebowitz Klip: Donald P. Finamore Mus: John Balamos