Amor i telefonen (1957)

    En distræt professor indgår et væddemål med en dansk-italiener, der påstår at kunne score damer på samlebånd, stort set uden at blinke.


    TAM DIKKEDIK

    "SE SELV: Sådan skal kvinder forføres!", står der med store bogstaver lige i midten af plakaten til denne 1957-romcom med fokus på flirt og forførelse. "Damerne dåner for italiensk charmør", læser man øverst på plakaten, og i filmen får vi af selvsamme charmør - Preben Mahrts dansk-italiener Enrico Cantelli - at vide, at kvinder rent faktisk er ligeså interesseret i det dér erotik, som mænd er!

     

    Erotik som væddemål

    Det er Preben Lerdroff-Ryes meget distræte og outreret kunstigt-leende professor i selvsamme erotik, Carolus Lieberg, der i toget præsenteres for denne sandhed. Samtidig indgår han et væddemål med Cantelli, der påstår, at han uden at blinke kan forføre tre helt tilfældige damer på ingen tid.

     

    Italiensk charmør

    Skæbnen vil så - selvfølgelig - at Cantelli udser sig tre kvinder, der alle er en del af Liebergs omgangskreds, herunder hans (erotisk frustrerede) kone. Nu kissemisses der i krogene, for kvinderne (Astrid Villaume, Helle Virkner og Birgitte Federspiel) kan bare ikke stå for den italienske charmør.

     

    Hænderne over dynen

    Men bevares, hænderne bliver over dynen. Lidt flirt har man vel lov til i en kedelig parforholds-hverdag? Der er dog grænser, og hen imod "klimaks" trækkes de rette streger i sandet, så kvinder og mænd kan kende hinanden helt efter bibelens forskrifter.

     

    Potentielt farligt

    Her i 1957 var vi i den vovede ende med Peer Guldbrandsens potentielt farlige sidesprings-tematik. Filmen er i dag i dén henseende mere end uskyldig, men de mellem-ægteskabelige kys undervejs skal nok være faldet nogen for brystet i den bonerte samtid.

     

    På glatis

    De centrale skuespillere er alle lidt på glatis i en noget udflydende iscenesættelse. Preben Lerdorff-Ryes professorrolle er ikke god til ham, Hans Kurt er skinger i sit overspil, og damerne er alle noget så manierede i deres møder med den passabelt flødebollede Preben Mahrt.

     

    Ingen spændingskurve

    Nogen spændingskurve eller komisk forløsning rummer "Amor i telefonen" overhovedet ikke, og Sven Gyldmarks underlægning er decideret uinspireret.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018