Bornholms stemme (1999)

    Da fiskekvoterne indføres på solskinsøen, lægger der sig en tæt tåge over fiskerne og deres familier.


    TYND KOMEDIEDRAMATIK

    Lotte Svendsens "Bornholms stemme" er en ikke videre vellykket skildring af en gruppe bornholmske fiskeres tragikomiske hverdag. Så længe fiskekvoterne er fri, kører det bare for familierne i deres parcelhuse anno 1981.

    Staten hæver pegefingeren
    Men ligeså snart staten hæver pegefingeren, begynder det på det voldsomste at knibe på solskinsøen. Hvor skal man nu hente penge, hvor skal man nu hente kærlighed? For arbejdsløshed er som bekendt ofte roden til alt ondt.

    Dybe vanskeligheder
    I centrum af filmen finder vi det lidt kejtede par Sonja (Sofie Stougaard) og Lars Erik (Henrik Lykkegaard), der kommer i dybe vanskeligheder under kvotekrisen.

    En tragedie
    De havner i en mindre tragedie, hvor alle lån pludselig opsiges og alle ægteskabelige forpligtelser må vige pladsen for bittersure opstød og drikfældighed. Hele sagaen bevæger sig mod mere tragiske himmelstrøg, og da vennen Flemse (Søren Hauch-Fausbøll) har hængt sig, begynder den bornholmske optimisme for alvor at ruste.

    Svær at bestemme
    Man har svært ved at bestemme filmen, der på den ene side er vældig munter og ind imellem morsom. Bedst som man har tilladt sig at grine ad et par vellykkede vittigheder, kammer filmen til gengæld over i tragik med komiske islæt.

    Ikke appellerende
    På intet tidspunkt oplever man hverken stemninger eller svingninger for særligt appellerende, og man har svært ved at tørre det akavede surt-smilende udtryk af ansigtet.

    Tung bornholmertone
    Skuespillet er fint, Henrik Lykkegaard vandt en Bodil. Dog synes det urkomisk, at alle (på nær en evigt københavnsk Thomas Bo Larsen) for enhver pris skal tale råbornholmsk - det fungerer ikke andet end ultra-lavkomisk og harmonerer vanskeligt med det tragikomiske.

    Pressen skrev:
    "Lotte Svendsen beretter med poesi, humor og indfølende socialrealisme om bagsiden af 1980'ernes jubeloptimisme, som den kom til at se ud fra fiskerøen Bornholm", "En ægte og bittersød skildring af en fiskers private krise", "Interessant, men ujævn blanding af satire, socialrealisme og voldsomt drama", "Et frækt, morsomt og generøst bud på en anderledes dansk film, der tør handle om noget", "Skæv, bidsk og kærlig danmarksfilm" og "Splittet mellem latter og realisme."



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1999, Danmark, Komedie, Drama, 112 min.

    Dansk titel: Bornholms stemme
    Instr: Lotte Svendsen Prod: Per Holst, Thomas Lydholm Manus: Elith Nulle Nykjær, Lotte Svendsen Foto: Anthony Dod Mantle Klip: Kasper Leick Mus: Jens Brygman
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BD - Bedste skuespiller (Lykkegaard)
    • BD-N - Bedste film
    • BD-N - Bedste skuespillerinde (Stougaard)
    • BD-N - Bedste birolleskuespiller (Hauch-Fausbøll)
    • RB-N - Bedste skuespiller (Lykkegaard)
    • RB-N - Bedste skuespillerinde (Stougaard)
    • RB-N - Bedste birolleskuespillerinde (Bjørn-Andersen)
    • RB-N - Bedste manuskript
    • RB-N - Bedste fotografering
    • RB-N - Bedste scenografi
    • RB-N - Bedste kostumedesign
    • RB-N - Bedste musik
    • RB-N - Bedste lyssætning