Chasers (1994)

    En ung mand hjælper en garvet fangevogter med at transportere en overordentlig sexet blondine gennem det amerikanske landskab.


    EN PLAT AFFÆRE

    En over-charmerende kadet tror, at han skal på orlov, men den går ikke. Øverstbefalende tvinger ham på en ekstra-mission i stedet. Han skal sammen med en meget sur vagt eskortere en farlig fange gennem land og rige.

    Tiltrækningskraften er farlig
    Det farligste ved fangen viser sig dog at være tiltrækningskraften til det modsatte køn. En meget ukriminelt udseende ung kvinde iført lyserød læbestift og stramtsiddende dress appellerer naturligvis til den unge kadet.

    Kvinde-gymnastik
    Skæbnen vil, at bilen bryder samen midt i ørkenen, og turen bliver væsentlig forlænget! Men det er kun godt, for så bliver der tid til lidt "kvinde-gymnastik" for den unge kadet. Kvinden byder sig til, og kadetten er jo heller ikke just afskrækkende, så hvorfor ikke... De to bliver selvsagt gode venner, mens den sure vagt med tiden tør lidt op, selvom det ikke ligger naturligt for ham.

    Erotisk højfugtighed
    Tom Berenger brænder slet ikke igennem, hertil er rollen ganske enkelt for lattervækkende. De to unge leverer mesterlig erotisk højfugtighed.

    Dennis Hopper i birolle
    Dennis Hopper, instruktøren selv, dukker op i en lille birolle som liderlig undertøjssælger med en enorm druktud, og Hopper minder os endnu engang om, at han kunne andet end instruere platte og meget ringe film som denne.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1994, USA, Komedie, 101 min.

    Dansk titel: Chasers
    Instr: Dennis Hopper Prod: James G. Robinson Manus: Joe Batteer, John Rice, Dan Gilroy Foto: Ueli Steiger Klip: Christian A. Wagner Mus: Dwight Yoakam, Peter Anderson