I Kina spiser de hunde (1999)

    Efter at have fået skudsmålet "verdens kedeligste mand" af sin kæreste, beslutter en mand, at nu skal der faneme ske noget.


    UCHARMERENDE CHARME

    Sammenhængende film:
    I Kina spiser de hunde (1999)
    Gamle mænd i nye biler (2002)

    Original og overraskende anderledes film, der vender op og ned på alle moralitetsbegreber og tager tilskueren med bukserne nede.
     

    Verdens kedeligste mand

    Der er tale om en lille genistreg af en idé: Bankassistenten Arvid får nogle grove ord med på vejen af kæresten Hanne. Han er 'verdens kedeligste mand' og ifølge kæresten 'mindre spændende end visse pollental'.

    Dagens helt
    I kølvandet på dette ubehagelige skudsmål bliver Arvid vidne til et bankrøveri, og han bliver dagens helt, da han slår bankrøveren ned med en kollegas squashketcher. Dagen efter bliver Arvid imidlertid overrumplet i sin lejlighed af bankrøverens kone, der hævder at han nu har ødelagt deres liv, fordi pengene fra røveriet skulle bruges til at finansiere en kunstig befrugtning.

    Skaden god igen
    Arvid føler, at han har ødelagt parrets liv og vil gerne gøre det godt igen. Han kontakter sin kriminelle bror Harald, der også driver en restaurant. Arvid vil røve en bank for at kunne give bankrøverens kone nogle nye penge i erstatning.
     

    En ond cirkel

    Røveriet er en storstilet og usandsynlig plan, der naturligvis ender grueligt galt og langt mere voldeligt, end Arvid havde forestillet sig. Herefter begynder en ond cirkel af voldelige og mislykkede aktioner i Arvids stræben efter at gøre skaden god igen.

    Rutineret kriminel
    Broderen Harald er med sin kriminelle baggrund alle tiders hjælp, mens de to kokke Peter og Martin optræder lidt mindre rutineret i det kriminelle. Inden længe er Arvid havnet i en suppedas, der i særklasse er styg. Nu er der ingen vej tilbage, skaden er sket. Og for hvert skridt gruppen tager, bliver situationen grumt værre.

    Verden på hovedet
    Det særligt velfungerende ved "I Kina spiser de hunde" er, at man morer sig over volden, fordi historien vender verden på hovedet. Filmens morale er, at der ikke er noget, der er rigtigt, og ikke er noget, der er forkert. Man bestemmer selv. Det er til dette man skal knytte den noget suspekte titel. Samvittighed.

    Inspireret spil
    Skuespillet er herligt inspireret uden dog at slå gnister. Bedst er Kim Bodnia som finurlig psykopat, men alle andre hovedrolleindehavere halter ikke langt efter.

    Ironisk voldssyn
    Det er skønt og befriende at opleve en anderledes dansk film, der formår at forføre tilskueren med sit veloplagt ironiske syn på volden. Selv sarte tanter må vel bøje sig for filmens ucharmerende charme og grine med over det bizarre.
     

    Teknisk vellykket

    Teknisk befinder filmen sig på et pænt højt niveau. Stuntscenerne er tydeligvis stykket sammen af en af landets mest rutinerede stuntmen, nemlig instruktøren Lasse Spang Olsen i egen høje person.

    Horisontalt filmet
    Til de håndholdt-fjendske er der godt nyt. "I Kina spiser de hunde" er forholdsvis horisontalt filmet og stadig varieret og 'moderne' nok til at tilfredsstille den kritiske. Filmens sidste ti minutter kunne man godt have været foruden, men det er da alligevel en meget sjov idé..

    Pressen skrev:
    "Underholdende og godt udført, men filmen holder ikke rigtig til det store lærred", Olsen-banden møder Pulp Fiction i den fandenivoldske danske action-film, hvor Kim Bodnia brillerer igen, og Anders Thomas Jensens talent som manuskriptforfatter når nye højder", "Legesyg og overfladisk film fra Spang Olsen", "En gangsterkomedie, der i passager er skændigt skæg", "Action lige i øjet" og "Fis og ballade af format".



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018