Borgen [2. sæson] (tvs) (2011)

    Politikere på Christiansborg modarbejder sig selv og hinanden til den helt store guldmedalje.


    KVINDEN PÅ VÆGTSKÅLEN #2

    Sammenhængende i denne serie:
    Borgen [1. sæson] (tvs) (2010)
    Borgen [2. sæson] (tvs) (2011)
    Borgen [3. sæson] (tvs) (2013)

    Afsnit 11 (89.000 børn) ****

    I 2. sæson af "Borgen" tages tråden og stilen fuldstændig op, som det kunne forventes. Ganske vist er der "i mellemtiden" sket en række mindre rokeringer og småjusteringer i det svulstige persongalleri, men grundstammen er uforandret.

    Håndfast- og fair
    Således uden de store overraskelser men stadig båret af et håndfast- og fair politisk drive, fortsætter "Borgen" med at servere intrigante dilemmaer, små og store personopgør, samt krydre det med hverdagens virkelige skismaer.
     

    Varmen i sædet

    Som nu fx Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Statsministeren føler virkelig varmen i sædet under sig, efter at hun får førstehåndskendskab til krigens gru og fornemmer, at der må skrides til politiske handling. Imens er seriens journalistiske hovedskikkelse, Katrine Fønsmark, i sit nye job i sladderpressen på jagt efter alle tiders følelsespornografiske historie, der bringer hende tæt på en far til en dræbt soldat.

    Lovligt vammelt
    Det bliver lovligt vammelt og semi-propagandistisk, men som helhed er episoden en hæderlig indledning på den friske sæson.

    Problematisk skuespil
    Stadig præget af ikke altid lige naturligt skuespil, hvilket er problematisk for seriens troværdighed.


    Afsnit 12 (I Bruxelles kan ingen høre dig skrige) *****

    Et foreløbigt højdepunkt for tv-serien "Borgen" får vi her i 12. episode, og man kan undre sig over, hvorfor i alverden det skulle vare så længe, før der kom noget egentlig menneskelig nerve med i substansen.

    Substans
    For substans er der netop i denne episode, og det er hårdt tiltrængt i en serie, der ellers længe har trådt vande i intrigante klichéer i pæn indpakning. Statsministeren skal vælge en ny EU-kommissær, og det burde vel være en enkel sag at afsætte en så attraktiv post?

    En ubehagelig sag
    Men hvad der ligner en ekspeditionssag skal udvikle sig til en både personlig og ubehagelig sag for ministeren, der flere gange må trække i sin professionelle håndbremse for ikke at bryde ud i gråd.

    Personlige dramaer
    De personlige dramaer i denne episode begrænser sig dog ikke til kommissærtjansen men breder sig ud i det øvrige spin og spind i seriens mange tråde. Alkoholisme, svigt, usikkerhed og kærlighedstvivl er centrale og vægtige temaer, og smerten er til at tage og føle på.

    Glansepisode
    Lars Knutzon har sin glansepisode i portrættet af Bent Sejrø, der må hele følelsesregistret igennem flere gange, inden det ender helt galt.

    Dramatiske spidsbelastninger
    Musikken spiller en mindre rolle, og det er en betragtelig gevinst. Ind imellem tager Halfdan E's brummelyde dog rigeligt over: i dramatiske spidsbelastninger.


    Afsnit 13 (Den sidste arbejder) *****

    De positive takter fra 12. episode opretholdes og fastslår, at anden sæson af "Borgen" har mere på hjerte end den noget fesne første.

    God stime
    Denne gode stime af episoder har dét til fælles, at fokus er fjernet fra den politiske indpakning til de menneskelige dramaer bag, og det er hvad vi har ventet på i alt for mange afsnit.
     

    Mentale reserver

    Statsministeren må virkelig trække på sine mentale reserver. På hjemmefronten har hun svært ved at acceptere, at eksmanden har fået ny dame, som han gerne vil have skal være en del af børnenes liv. Men ikke mindst på arbejde spidser tingene til: regeringspartiet Arbejderpartiet har store interne stridigheder. Alt tyder på, at næstformanden har kørt sig selv i stilling som arvtager af formandsposten - og det kommer ikke til at gå stille af sig.

    Under facaden
    Nu er "Borgen" oppe på et så raffineret niveau, at den enkelte person har sit eget lille interessante univers. Hvor serien tidligere var alt for interesseret i at komme så tæt på det virkelige Christiansborgs intriger som muligt, er vi nu ved at grave under facaden og ind til de virkelige dramaer - dér hvor det gør ondt.

    Lakken fjernes
    Det fjerner meget af lakken, og det bliver pludselig interessant at følge de enkelte personers op- og i særdeleshed nedture. De enkelte privatliv får meget mere vægt, og det er alt anden lige dem, vi gerne vil under huden på.



    Afsnit 14 (Plant et træ) *****

    Anden sæson af "Borgen" er markant bedre end første. Det kan slås fast nu, hvor vi er halvvejs igennem. 15. episode fortsætter de gode takter, hvor dramaet i menneskene er drivkraften snarere end de overfladiske intriger.

    Sjælden indsigt
    Faktisk byder denne episode på noget af en sjælden indsigt i dansk film- og tv-dramaturgi: angst og usikkerhed.
     

    Eksistentel teenagekrise

    Statsministerens teenagerdatter oplever nemlig en grundlæggende eksistentiel krise, sikkert som følge af moderens forjagede dagligdag, hvor der aldrig er tid til at snakke. Det er en stærk og kærkommen psykologisk detalje, der meget fint supplerer episodens centrale handling, der udspiller sig på Christiansborg.
     

    Beskidte metoder

    Her må statsministeren ty til beskidte metoder for at få sin vilje. Hun graver personlige detaljer frem om sin klimaminister - detaljer der skal gøre ham livet hedt og i bedste fald få ham til at makke ret, men det går over gevind. Også hos vores journalistpige, Katrine Fønsmark, fortsætter en famlen efter ståsted i livet, både professionelt og privat, og det er efterhånden en fint detaljeret skildring.

    Elegant
    Vedkommende, velspillet og fuld af åbne muligheder for videre udvikling i serien, er episode 15 både elegant og indsigtsfuld.

    Genkendelsens glæde
    Når serien nu har udviklet sig så sprødt, at man glæder sig til at brække endnu en flig af historien, mærker man den serielle genkendelsens glæde.

    Smertetinget
    Det er både den sarte bagvedliggende smerte og de brede, hæsblæsende og ofte beskidte manøvrer, der nu gør "Borgen" til Smertetinget.

     

    Afsnit 16 (Dem & os) *****

    Et stykke længere under huden - tæt på knoglen - kommer vi i Borgens episode 16. Her er det pressechefens fortrængte og fortiede indre kaos, der er i fokus, og således fortsætter 2. sæson af serien sit korstog indad mod den menneskelige smerte.

    Psykologisk fortættet
    Muligvis det mest psykologisk fortættede afsnit til dato, udgør episode 16 en både bittersød og menneskeligt perspektiverende smerte, der muliggør store drejninger i historien og hos de enkelte figurer.

    Væmmelse
    Dér hvor det gør rigtigt ondt, og væmmelsen breder sig som en ukontrolleret varme i kroppen finder vi episodens centrale omdrejningspunkt: seksuelt misbrug af børn. Statsministerens pressechef har aldrig fortalt nogle sin barndoms mareridt, men da hans traumer bliver fremprovokeret i arbejdet på Borgen, kammer det over for den ellers så kontrollerede mand, og hele verden synes at ramle.
     

    Krise i privaten

    Statsministeren forstår ikke sin pressechefs pludselige - og skræmmende - vrede. Hun er selv i krise i privaten, hvor datterens konstaterede angst er et tema, som hun ikke kan blive enig med eksmanden om.

    Det store kaos
    Episodens store kaos er til at tage og føle på. Der er ingen tendenser til vammel eller belærende indpakning i behandlingen af temaet: tag blot sidste scenes tavshed, hvor blikkene og berøringerne siger så meget mere end både tusind ord og storladen filmmusik. Læs også til sammenligning anmeldelsen af Manyar I. Parwanis tematisk beslægtede spillefilm Himlen falder (2009).



    Afsnit 17 (Hvad indad tabes, skal udad vindes - Del I) *****

    I en episode præget af politisk målbevidsthed sendes vi hele vejen til Afrika om bord på statsministerens privatfly.

    Stærk relevans
    Episode 17 har den foreløbigt mest vellykkede politiske dagsorden i serien. Indblikket i arbejdet med spin, markedsføring, møder og hemmelighedskræmmeri virker troværdigt og har en stærk relevans.

    Veldisponeret manuskript
    Selvom de personlige dramaer er trådt lidt i baggrunden, har de stadig en central om end mere antydet plads i det veldisponerede manuskript.
     

    Tygger på konsekvenserne

    Statsministeren bliver af landets førende erhvervsmand opfordret til at træde aktivt ind i forhandlinger om fred i et krigshærget afrikansk land. Efter at have tygget på konsekvenserne, vælger statsministeren at gøre det, og hun får hurtigt arrangeret et møde med toplederne i Afrika.

    Hjemlig krise
    Langt væk hjemmefra går det først for alvor op for hende, at hendes datters mentale krise måske er mere alvorlig, end hun vil vedkende sig.

    Stærkt politisk drive
    I en episode der er mere strømlinet og visuelt spektakulær, end vi er vant til i serien, fascineres man af det stærke politiske drive.

    Internationalt perspektiv
    Med 2nd Unit i Afrika bidrages der til et kærkomment internationalt perspektiv på det danske politiske liv, der ellers hidtil har været portrætteret mere navlepillende nationalt.

    Slående ligheder
    Ligheden med de virkelige danske partier og deres respektive ledere er ind imellem slående, og i denne episode er der talrige antydninger - og mere end det - der giver virkelighedens politikere en frisk fortolkning.



    Afsnit 18 (Hvad indad tabes, skal udad vindes - del II) ****

    Her henimod slutningen af "Borgen"s 2. sæson er det for alvor spænding på drengen.

    Diplomatisk højkoncentrat
    Episode 18 koncentrerer sig dog så meget om en diplomatisk forhandlingskrise, at der ikke bliver meget tid til det egentligt interessante bagvedliggende, der ellers på flotteste vis har været trukket frem i serien på det seneste.
     

    Arbejde døgnet rundt

    Statsminister får blot 24 timer til at få fredsforhandlingerne i et afrikansk land til at falde på plads. Det betyder arbejde nat og dag, tilsidesættelse af privatliv og kompromiser i ellevte time; alt sammen uden pauser og med optræk til dybe pandefurer.

    Fokus fjernes
    Koncentratet af diplomatisk overarbejde er intenst og fuld af energi, men fokus fjernes i for høj grad fra de personlige dramaer i serien.

    Voldsomt tilbagefald
    Således er den psykologisk højspændte krise på statsministerens hjemmefront, hvor datteren ikke har taget sin psykofarmaka og får et voldsomt tilbagefald, indskrænket til at spille en ganske lille rolle i episodens slutning - hvor det politiske endelig er faldet på plads.

    Uvedkommende konflikt
    Samtidig er det genopblussede forhold mellem politikeren og journalisten evigt højspændt på grund af deres dobbelte interesser, men selvom det kraftigt antydes, at dette kan blive et problem, er konflikten endnu uvedkommende.

    Barndomstraumer glemt?
    Det kan også undre, at den ellers hårrejsende historie om Kaspers barndom er lagt fuldstændig på hylden: dette tema fortjener mere opmærksomhed. I hvert fald er det utroværdigt, hvis det betragtes som en lukket sag i serien. Statsministerens søn har et par stærke scener i denne episode, ligesom Hans Henrik Clemensens portræt af den mystiske forretningsmand, Niels Mikkelsen, er ganske flot ramt.



    Afsnit 19 (Privatlivets fred) ***

    Episoden er, trods sit psykologisk intense tema, langt fra blandt sæsonens bedste, hvilket skyldes en alt for omklamrende lydside og en hæsblæst række ind- og udspark, der aldrig rigtig får jordforbindelse.
     

    Labil datter

    Statsministeren og hendes eksmand har besluttet at give deres psykisk labile datter en ny chance ved at anbringe hende på et privat psykiatrisk hospital. Der er bare det ’lille’ problem, at statsministeren netop står for at gennemføre en ny sundhedsreform, der taler imod de private hospitaler.

    Tankeløs hetz
    At statsministeren får et forklaringsproblem skal vise sig at være peanuts ved siden af den tankeløse hetz, som pressen indleder.

    Usikker iscenesættelse
    Det er paradoksalt og ærgerligt, at en episode fuld af potentielle dramatiske udviklingsmuligheder bliver druknet i musik og lyddesign. Det er længe siden, at serien har været underkastet en så usikker iscenesættelse.

    Handlingen bag
    Hvis man stopper fingrene i ørerne et øjeblik og prøver at koncentrere sig om den højspændte handling bag, får man en fornemmelse af, hvad man reelt går glip af. Søren Malling får endelig tildelt sin rolle lidt karakter igen, hvilket som vanligt bringer smilet frem på læberne.



    Afsnit 20 ( En bemærkning af særlig karakter) *****

    Efter en let formnedgang slutter anden sæson af "Borgen" af med stil i en episode, der elegant runder de personlige dramaer af og skaber åbninger til nye udviklinger.

    Stærk udstråling
    Der er skruet op for det vedkommende menneskelige hovedtema og ned for det politiske, og det påvirker som altid seriens udstråling uhyre positivt.
     

    Børn eller ej?

    Statsministeren har nu været på orlov i godt en måned, og hun nægter at vende tilbage på arbejde, før datteren er erklæret rask. Imens kæmper journalisten Katrine med kæresten Kasper om temaet: børn eller ej. Her er der en stor uenighed, der er tæt på at ødelægge forholdet.

    Happy ending?
    For at få puslespillet til at gå op i en happy ending-stemning, bygger episoden lidt for rørstrømsk op til en violinombrust slutning.

    Gang i violinerne
    Her files der i usædvanligt høj grad på violinerne. Ærgerligt for en slutning, der ellers har rigtigt meget på hjerte.

    Ærlig scene
    I skarp kontrast til slutningen står en markant ærlig scene, hvor statsministerens eksmand har noget han vil sige til sin kæreste. Denne scene er helt uden musik og overflødig lyd, og dette kan man kun ønske sig endnu mere af i den kommende tredje sæson.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2011, Danmark, Drama, Børn på film, Teenagere, 580 min.

    Dansk titel: Borgen [2. sæson] (tvs)
    Instr: Jannik Johansen, Jesper Westerlin Nielsen, Louise Friedberg, Mikkel Nørgaard Prod: Camilla Hammerich, Ingolf Gabold Manus: Adam Price Foto: Eric Kress m.fl. Klip: Lars Therkelsen m.fl. Mus: Halfdan E
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation