Knight Moves (1993)

    En udspekuleret morder myrder efter skakspillets strategier, og en ihærdig betjent forsøger at gennemskue ham.


    MORD PÅ SKAKBRÆTTET

    Efter et flot og stemningsfuldt anslag i sort/hvid kammer "Knight Moves" med det samme over i en temmelig intetsigende fortællestil, hvor farverne falmer i forudsigeligheden. Det eneste rigtig underholdende ved filmen består i uvisheden om, hvem der er morderen.

    Overdramatisk
    Men den måde vi bliver ledt igennem filmen på hen imod det overdramatiske mand-til-mand-klimaks er både klichéfyldt, overdrevet og uoriginal.

    Alibi savnes
    "Knight Moves" er blot én af alt for mange drabsags-film, hvor et politimakkerpar koldblodigt kæmper sig gennem uholdbare alibier frem til sandheden. Undervejs mistænkes en (ganske uskyldig?) mand - filmens hovedperson Peter Sanderson. Han savner tilsyneladende et alibi og for at forvirre især tilskueren så meget som muligt, sørger han for skiftevis at virke sympatisk og "skyldig".

    Lagt op til flirt
    Politimakkerparret pudser en psykolog på Peter Sanderson i forsøget på at finde ud af, om han er vanvittig. At psykologen er en enlig kvinde i den bedste alder er blot en tilfældighed, men..

    Mord via skakbrættet
    Vor hovedperson er professionel skakspiller, hvilket er hele filmens pointe. Morderen myrder nemlig ved hjælp af skakspillets strategier, hvor løberen fx rykkes til F-5, hvilket vil svare til en bestemt gade i byen.
     

    Gamle rivaler

    Det er meningen, at Peter Sanderson skal forsøge at gennemskue morderens strategi og spillestil. Morderen har nemlig udvalgt netop Sanderson til "korrespondent", da de er gamle skakrivaler.

    Forudsigelig og kedelig
    Filmen er en uskøn og småplat thriller, der bag den meget fikse og somme tider raffinerede facade er temmelig forudsigelig og kedelig.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1993, USA, Tyskland, Canada, Thriller, Mystik, 111 min.

    Dansk titel: Sidste træk
    Instr: Carl Schenkel Prod: Ziad El Khoury, Jean-Luc Defait Manus: Brad Myrman Foto: Dietrich Lohmann Klip: Norbert Herzner Mus: Anne Dudley