Raising Cain (1992)

    En enkelt mands sygelige eksperimenter med personlighedsspaltning hos børn viser sig at have bund i hans egen traumatiske barndom.


    PERSONLIGHEDERNES SPIL

    John Lithgow spiller fem roller - ud over selv at være splittet op i fire personligheder, spiller han også sin gamle far. Til daglig er han Carter, den rolige, tilsyneladende elskende familiefar, som alle nærer stor tillid til.

    Glimrende anslag
    Men det går ret hurtigt op for tilskueren, at Carter er mere end bare Carter, da han i filmens glimrende anslag kvæler en kvinde for at kunne foretage forsøg med hendes søn. Fire andre børn - inklusive Carters egen datter - skal medvirke i forsøgene, som Carters far skal foretage.

    Forsøg med personligheder
    Forsøgene går ud på at splitte børnenes personlighed i talrige stykker. Carter er selv blevet spoleret af sin vanvittige far, der i tidernes morgen eksperimenterede ud fra en psykologisk beretning om en en dreng ved navn Cain.

    Carters kone, Jenny, bliver i første omgang meget forbavset over at se sin mand som helt andre personer. Igennem flere år har hun end ikke fattet mistanke til Carters sygdom (i sig swlv temmelig utroligt!).

    Desperat jagt
    Siden bliver hun desperat og forsøger at stoppe mandens vanvittige planer. I stedet bliver det Carter, der slår hende ned og drukner hende (tror han i hvert fald). Men da Jenny dukker op igen, ødelægges Carters og Cains planer for en stund, men også kun for en stund, for Carter er ganske snu.

    Under en tvungen samtale med psykologen, Waldheim, glider han mellem fingrene på flere sikkerhedsfolk og er atter på fri fod..

    Splittet rolle
    John Lithgow viser rimeligt skuespil i den splittede rolle og udgør samtidig filmens absolut største underholdningselement. Der er dog også ganske gode præstationer i birollerne (altså de biroller, John Lithgow ikke selv spiller).

    Visuelt stemningsfuld
    "Raising Cain" er en visuelt ganske stemningsfuld gyser, men historien er desværre for overfladisk og savner nerve. Så man når aldrig rigtig at blive revet med.



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1992, USA, Gyser, Krimi, Drama, 87 min.

    Dansk titel: Det skjulte ansigt
    Instr: Brian De Palma Prod: Gale Anne Hurd Manus: Brian De Palma Foto: Stephen H. Burum Klip: Paul Hirsch, Bonnie Koehler, Robert Dalva Mus: Pino Donaggio