Ponto zero (2016)

    En 15-årig brasiliansk dreng bliver ufrivilligt den voksne mellem en ulykkelig mor og en fraværende far. At finde et ståsted er næsten umuligt, og drengen må selv eksperimentere.


    EKSISTENTIELT VAKUUM

    Den brasilianske manusforfatter og instruktør, José Pedro Goulart, barsler her med et hjemligt kammerspil, stemningsmæssigt tynget og uden lyspunkter. I historien om 15-årige Ênio formidler Goulart total frustration mellem håbløse voksne, oplevet gennem teenageøjne.

    Ulykkelig mor
    Det er ikke let af være stor dreng, når de voksne ikke kan finde ud af at leve. Moderen er dybt ulykkelig og græder det meste af tiden. Især fordi hun er blevet gået af sin mand og nu føler sig gammel, brugt og kasseret.

    Selvglad far
    Og faderen er ikke et hak bedre. Hidsig, selvglad og uden interesse i sønnen overhovedet. Ênio må selv opfinde overgangen fra barn til voksen, for der er ikke plads til at være sig selv mellem de håbløse forældre. Han bliver hverken set eller hørt, og afgrunden bliver pludselig fristende.

    Eksistentielt vakuum
    Goulart iscenesætter indledningsvis med en fin fornemmelse for det eksistentielle vakuum (anslaget er visuelt smukt), hvor Ênio kæmper en nærved umulig kamp for at komme ud af hjemmets jerngreb. I de stærkeste scener rummer "Ponto zero" både kærlighed og nærvær - i forhold til den forsømte dreng, især.

    Saftig tilgang
    Men filmen er også tynget af en lidt for saftig tilgang til Ênios alenefærd. Det kommer særligt til udtryk i en heftig lyd- og musikindpakning: tiltagende kvælende i takt med at dramatikken spidser til. Men også selve historien tager overhånd og forfalder til det umiddelbart fatale.

    Drømmeagtige indslag
    Der skrues op på alle tænkelige kontakter - komplet med drømmeagtige indslag, hvor Ênio cykler gennem byen, mens trafikken enten kører baglæns eller oppe i luften. Handlingen tangerer på det nærmeste en kriminalthrillers og kører bogstavelig talt af sporet.

    Uskyldsren
    Sandro Aliprandini er nogenlunde troværdig i den totale hovedrolle. Drengen spiller det meste af filmen på de uskyldsrene og samtidig opgivende tangenter. Det havde været klædeligt for filmoplevelsen og mere spiseligt også for skuespillerne, hvis den havde holdt sig fra det sensationssøgende.

    Skyld & afmagt
    Skyld, afmagt og dårlig samvittighed bliver snart hovedtemaet i en mareridtslignende og lang sekvens, og Ênio er på flugt - fra verden og sig selv. Det kunne have været interessant og rørende lagt i hænderne på en dygtigere iscenesætter, der havde kendt besøgelsestid og grænser for fortællekunstens troværdighed.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2016, Brasilien, Drama, Teenagere, 0 min.

    Dansk titel: Point Zero
    Instr: José Pedro Goulart Prod: José Pedro Goulart Manus: José Pedro Goulart Foto: Rodrigo Graciosa Klip: Federico Brioni
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation