Babe (1995)

    En griseunge ankommer til en bondegård, hvor et hundepar tager sig kærligt af dens opdragelse.


    NUTTET OG ANDERLEDES

    Hele familien bør se med og nyde "Babes" alternative syn på dyr. Man bliver næppe skuffet, for alene idéen er god. Men når "Babe" tager kegler, er det ikke mindst fordi, den er så gennemført lavet med supernuttede og næsten troværdigt talende dyr som hovedpersoner.

    En fåregris
    Den lille gris, Babe, ankommer til en hyggelig gård, hvor den hurtigt finder sammen med et godhjertet hundepar. Resultatet af lang tid sammen med hunde og hundetraditioner gør, at Babe efterhånden får evner som fåregris, hvilket bliver en sød sidehistorie i filmen.

    Indtagende evner
    Gårdejeren, Hoggett, beslutter at udnytte grisens evner og tager Babe med til en fårehundekonkurrence i filmens spændende finale. Hvad gårdejer Hoggett ikke ved, er at Babes succes hos fårene skyldes dens indtagende evne til at kommunikere.

    Nuttede & sjove dialoger
    Dyredialogerne er både nuttede og sjove, og man skal være mere end almindeligt hårdhjertet for ikke at synes om dem. Alle dyrene spiller fremragende - troværdigt og uanstrengt, og de får virkelig i kraft af den brillante historie deres helt egen dyrepersonlighed, som tilskueren i høj grad formår at identificere sig med.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1995, Australien, USA, Komedie, Drama, Familie, Dyr på film, 94 min.

    Dansk titel: Babe - Den kække gris
    Instr: Chris Noonan Prod: Bill Miller, George Miller, Doug Mitchell Manus: George Miller, Chris Noonan Foto: Andrew Lesnie Klip: Marcus D'Arcy Mus: Nigel Westlake
    Priser
    • AA - Bedste visuelle effekter
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste birolleskuespiller (Cromwell)
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste klipning
    • GG - Bedste film