Ulvetid (1981)

    En dyrebogsforfatter og hans kone får en ulveinteresseret lejer, der viser sig at være mere ulv end menneske.


    FORSØG PÅ DANSK GYSER

    Der er godt og grundigt gang i nervebanerne i Jens Ravns pæredanske gyser, "Ulvetid". Klassiske filmiske gyservirkemidler fungerer også på dansk, men historieb er desværre for tynd til at trække gulvtæppet væk under publikum.

    Den ihærdige dyrebogsforfatter, Tom, tøver ikke, da han får et tilbud om at kunne observere en ulv på nært hold.

    Ulve ved Esrum Sø
    Konen, Anna, er mere skeptisk, men ulven og dens ejer, Ellinor, ankommer alligevel til huset ved Esrum sø. Snart ankommer endnu en ulv og senere flere endnu.

    Vanvittig ulveentusiast
    Ellinor er særdeles entusiastisk og ganske overgearet omkring sine ulve. Man mærker hurtigt hendes vanvid. Men Tom er for optaget af sine studier til at indse, at Ellinors entusiasme er mere end engagement. Det er lige ved at gå galt en sen efterårsnat.

    Nervepirrende i længden
    Dejlige skuespillere i hovedrollerne betyder meget for det belastede manuskript. Jannie Faurschous Ellinor er dog nervepirrende i længden.

    For billigt
    Visse lydeffekter kan have en hårrejsende virkning, men det kniber for filmmagerne at skabe en regulær visuel uhygge. Man nøjes med antydningerne, og det er ganske enkelt for billigt.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1981, Danmark, Thriller, Gyser, Varulvefilm, 85 min.

    Dansk titel: Ulvetid
    Instr: Jens Ravn Prod: Per Årman Manus: Jens Ravn Baseret på: roman af Helle Stangerup Foto: Henning Bendtsen Klip: Lars Brydesen Mus: Hans-Erik Philip
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation