Flamberede hjerter (1986)

    At kærlighed ikke altid går hånd i hånd med kildevand må Henriette sande, da hun møder den liderlige læge, Henrik.


    FANTASTISK DANSK FILM

    Banebrydende dansk komediedrama, der forståeligt satte befolkningen på den anden ende. Instruktør Helle Ryslinge rammer den "moderne kærlighed" lige på kornet og fletter op og -nedture sammen på en ganske raffineret hverdagslig måde.

    Mindeværdige scener
    Historien er ganske enkelt sprød og rummer et par af nyere dansk films mest mindeværdige scener. Kombineret med stort skuespil står "Flamberede hjerter" meget stærkt.

    Humoren skinner igennem
    Humoren skinner igennem og supplerer den barske alvor fint. Sygeplejersken Henry klistrer lidt for nemt til limpinden, da hun møder den liderlige overlæge, Henrik Løwe. Den stormende forelskelse vendes snart til en stor nedtur. Da Henry erfarer, at Løwe er en kvindemagnet uden sidestykke, beslutter hun sig for at tage hævn - men det bliver straffet.

    Bedst i starten
    Filmen første halvanden time er simpelthen ubetalelige, men desværre er der sat tyve minutter for meget på i sidste ende, så filmen som helhed kommer til at virke for langtrukket.

    Stærkt skuespil
    Ud over Kirsten Lehfeldts og Torben Jensens fremragende præstationer, lyser Peter Hesse Overgaard op som Henrys nervøse kunstnerbror. Søren Østergaards overkarikerede bøsseparodi er lidt for langt ud.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1986, Danmark, Drama, Komedie, 110 min.

    Dansk titel: Flamberede hjerter
    Instr: Helle Ryslinge Prod: Per Holst Manus: Helle Ryslinge Foto: Søren Berthelin, Dirk Brüel Klip: Birger Møller Jensen Mus: Morten Kærså, Peer Raben
    Priser
    • BD - Bedste film
    • BD - Bedste skuespillerinde (Lehfeldt)
    • BD - Bedste birolleskuespiller (Hesse Overgaard)
    • RB - Bedste film
    • RB - Bedste skuespillerinde (Lehfeldt)
    • RB - Bedste skuespiller (Jensen)
    • RB - Bedste birolleskuespiller (Hesse Overgaard)
    • RB - Bedste klipning
    • RB - Bedste manuskript
    • RB - Bedste makeup