Exotica (1994)

    En sorgfuld mand ses ofte på en erotisk natklub, men da han smides ud efter en ubetydelig episode, må han have hjælp til at finde forklaringer.


    MYSTIK FREM FOR ALT

    Er dette vellykket mystik à la David Lynch eller fidusfilmkunst af værste skuffe? Det er det store spørgsmål, der melder sig godt tre kvarters tid inde i Atom Egoyans mystiske "Exotica", og noget entydigt svar kommer man ikke frem til. Snarere havner man et sted midt imellem de to poler.

    Erotisk natklub
    "Exotica" var i hovedkonkurrence i Cannes i en tid, hvor Atom Egoyan og hans film regnedes for hot stuff, og historie og indpakning skiller sig da også væsentlig ud fra mainstreamfortællestilen. Handlingen kredser om den erotiske natklub, der deler navn med filmens titel, og hvor den midaldrende Francis er stamgæst.

    Private dansesessions
    Hans datter blev myrdet fem år forinden, og nu nyder han ofte en privat fræk dansesession med den unge Christina. Men da han en dag kommer for skade at røre ved den unge kvinde, bliver han smidt ud og sender i stedet den kejtede dyrehandler Thomas på mission i jagten på mulige forklaringer på den omfattende mystik i og omkring "Exotica".

    Mærkværdig atmosfære
    Det mest vellykkede og umiddelbart fascinerende ved Egoyans mystiske univers er natklubbens mærkværdige atmosfære, hvor Elias Koteas’ Eric troner højt til vejrs med god udsigt og ofte skruer ned for de dunkende diskorytmer for at kommentere begivenhederne på dansegulvet gennem en mikrofon.

    Mystikkens forventningsfuldhed
    Her lykkes det Egoyan, specielt i filmens første time, at opbygge en mystikkens forventningsfuldhed, netop à la David Lynch, og man spidser både øjne og ører i en åben tilgang til det aparte film-set up.

    Ikke uden ærgrelse
    Men den næsten taktile sprødhed smuldrer næsten ligeså hurtigt, som den er sat i ovnen, og "Exotica" udvikler sig i retninger, der er langt mere søgt end udsøgte. Den havde man desværre nok set komme, alligevel er det ikke uden ærgrelse, at man konstaterer filmens nævneværdige formdyk.

    Besøgelsestiden kendes ikke
    Det handler blandt andet om at kende sin besøgelsestid, og dén har Egoyan desværre ikke helt styr på. Langt i hænderne på en dygtigere filmmystiker kunne "Exotica" have udviklet sig i langt mere forbløffende retninger. Nu sidder man i stedet let hovedrystende, mens filmen kører ud af unødvendigt ekstreme spor.

    Tiltagende overdrevet
    Fortællestilen bliver også tiltagende overdrevet, og hofkomponist Mychael Dannas musik tager styringen i et filmunivers ret meget ude af kontrol, som en overivrig hundehvalp, men langt fra ligeså nuttet.

    Fordømmende falkeblik
    Bruce Greenwood har fine øjeblikke i hovedrollen som den triste Francis, ligesom Elias Koteas ikke er helt ueffen som natklub-speakeren med det evigt fordømmende falkeblik.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1994, Canada, Mystik, Drama, 103 min.

    Dansk titel: Exotica
    Instr: Atom Egoyan Prod: Atom Egoyan, Camelia Frieberg Manus: Atom Egoyan Foto: Paul Sarossy Klip: Susan Shiipton Mus: Mychael Danna
    Priser
    • CAN - FIPRESCI Prize
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering