The Sting (1973)

    Mesterlige tricktyve planlægger alle tiders fupnummer, og det kommer ikke til at gå stille af sig.


    SÆRDELES VELOPLAGT KRIMI

    En af alle tiders mest festlige svindlerfilm er uden tvivl "The Sting", der med god grund vandt hele syv Oscars i 1973.

    Timet & tilrettelagt
    Paul Newman og Robert Redford står i spidsen for et helt fantastisk svindelnummer, der er gennemført ned i mindste detalje og i sidste ende meget gerne skulle give en enorm økonomisk bonus.

    Således narrer de talrige gange den spillegale, Doyle Lonnegan - han lugter aldrig lunten, og det kan komme til at koste ham meget dyrt!

    Udsøgt fornøjelse
    Skuespillet er i sig selv en udsøgt fornøjelse. Særligt Paul Newman er fabelagtig, men også Redford og Shaw er ganske vidunderlige.

    Sprudlende
    Hertil kommer den velskrevne historie, der sprudler så meget, at det næsten er ved at koge over. Filmen rummer en fantastisk spænding, og man kan ikke lade være med at sidde og heppe hele vejen igennem.

    Overraskelsesmomenter
    Samtidig er der plads til overraskelseselementer, der giver filmen endnu mere kulør. Ganske usædvanligt god underholdning.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1973, USA, Krimi, Komedie, Drama, 129 min.

    Dansk titel: Sidste stik
    Instr: George Roy Hill Prod: Tony Bill, Julia Phillips, Michael Phillips Manus: David S. Ward Foto: Robert Surtees Klip: William Reynolds Mus: Scott Joplin
    Priser
    • AA - Bedste film
    • AAN - Bedste skuespiller (Redford)
    • AA - Bedste instruktør
    • AA - Bedste originale manuskript
    • AAN - Bedste fotografering
    • AA - Bedste klipning
    • AA - Bedste musik
    • AA - Bedste scenografi
    • AA - Bedste kostumedesign
    • AAN - Bedste lyd
    • GG-N - Bedste manuskript