Lemony Snicket's a Series of Unfortunate Events (2004)

    Et forældreløst søskendepar bliver overgivet til den skumle onkel Olaf, der kun er ude på at slå børnene ihjel, så han kan få udbetalt arvesummen.


    GENIALT FANTASI-UNIVERS

    Folk der måtte være i tvivl om Jim Carreys enestående talent burde blive overbevist efter at have set denne unikke komedie. Her folder Carrey sig ud i en grad, der ikke lader sig beskrive på tryk, men det er i sig selv hele filmen værd!

    Alternativ fortælling
    Heldigvis er kulissen, skuespillerne og historien omkring Carrey også lidt af en perle. Der er tale om en særdeles alternativ fortælling, der bringer tilskueren langt ud i fantasiens afkroge og skaber et filmunivers, der fascinerer og fortryller.
     

    Klamme intentioner

    Søskendeparret Klaus og Violet (Liam Aiken og Emily Browning) har mistet deres forældre i en brandulykke, og på spring for at overtage forældremyndigheden står den skumle greve Olaf (Jim Carrey). Hans intentioner er ikke til at tage fejl af: Han vil slå børnene ihjel, så han kan få udbetalt den ikke ubetydelige arvesum.
     

    Snedige børn

    Uheldigvis for Olaf er børnene ualmindeligt snedige, så selv de vildeste mordforsøg mislykkes. Forældremyndigheden bliver skiftevis frataget og tildelt den griske greve, og børnene kommer i pleje hos blandt andre tante Josephine (Meryl Streep), der er en multihysterisk fobiker.

    Højtempo-underholdning
    Således i et højt tempo underholder filmen fra start til slut. Det tekniske niveau er fantastisk højt og man opsluges komplet af historiens fantasiunivers, der er helt unikt. Jim Carreys enestående spil og improvisation (i flere forklædninger) udgør i sig selv en ubeskrivelig stor oplevelse.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2004, USA, Tyskland, Fantasi, Eventyr, Komedie, Familie, Børn på film, 0 min.

    Dansk titel: Lemony Snickets en ulykke kommer sjældent alene
    Instr: Brad Silberling Prod: Laurie MacDonald, Walter F. Parkes, Jim Van Wyck Manus: Robert Gordon Baseret på: bøger af Daniel Handler (som Lemony Snicket) Foto: Emmanuel Lubezki Klip: Michael Kahn Mus: Thomas Newman
    Priser
    • AAN - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste kostumedesign
    • AAN - Bedste musik
    • AA - Bedste makeup