Maria Full of Grace (2004)

    En fattig colombiansk kvinde siger ja til at smugle en ordentlig bunke narkotika til USA - i mavesækken.


    MARIA FULL OF DRUGS

    Der er lagt op til det helt store vrælegilde med denne barske historie om grov udnyttelse af en smuk naiv kvinde. Vræl bliver der dog ikke meget af: "Maria Full of Grace" er direkte, og historien gør indtryk, men filmen ville stå stærkere som en dramatiseret dokumentar, end den gør som spillefilm.

    Naive kvinder med behov for penge
    Vi bliver en del klogere på narkotikasmuglingen mellem Colombia og USA. Unge naive kvinder med hårdt brug for penge bliver groft udnyttet og må sluge talrige kapsler for at kunne transportere det kostbare gods i deres mavesække.
     

    Lokket ind i smuglerring

    En af de unge kvinder er María Álvarez (Catalina Sandino Moreno). Hun bliver lokket ind i smuglerringen og placerer sig selv i en livsfarlig situation - ikke mindst fordi, hun er gravid. "Maria Full of Grace" er lidt sarkastisk sagt en graciøs oversættelse af filmens egentlige tema: "Maria Full of Drugs", fra mund gennem tarmen til færdig salgsvare (efter en grundig tur under bruseren).

    Faktuelt interessant
    Det lykkes ikke for instruktøren Joshua Marston at skabe dén knugende intensitet, som sådan en historie kræver. Skuespillet er på det jævne og fortællestilen mangler indsigt i de dybere følelserbag. Filmen er faktuelt interessant men kryber utilsigtet uden om de store følelser.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2004, Colombia, USA, Ecuador, Psykologisk drama, 101 min.

    Dansk titel: Maria Full of Grace
    Instr: Joshua Marston Prod: Paul S. Mezey Manus: Joshua Marston Foto: Jim Denault Klip: Anne McCabe, Lee Percy Mus: Leonardo Heiblum, Jacobo Lieberman
    Priser
    • AAN - Bedste skuespillerinde (Moreno)
    • BERLIN - Silver Berlin Bear (Moreno)
    • BERLIN - Alfred Bauer Award
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
    • RB-N - Bedste ikke-amerikanske film