Street Kings (2008)

    En drikfældig og bitter Los Angeles-betjent tager sagen og vilde våben i egen hånd i kampen mod grumme forbrydere.


    DUMSMART ACTION

    Tag en dyb indånding og gør dig klar til film nr. ca. 669.000 om korrupte politimænd med en løs finger på aftrækkeren, alkoholproblemer og knas i privatlivet.
     

    Har det noget så møgskidt...

    "Street Kings" fortæller historien om betjenten Tom, der ærlig talt har det noget så møgskidt. Han har mistet sin kone, han drikker små flasker vodka i sin bil, og han er ikke bleg for at begå selvtægt på højt niveau.

    Los Angeles rundt
    Således fræser han Los Angeles rundt i sin hårdt tunede og vinduestonede V8'er, på evig jagt efter organiserede bander og narkobagmænd. Han skyder, før han tænker, men heldigvis er hans chef så korrupt, at de små dumme sager nemt kan fejes ind under gulvtæppet.

    Dumsmarte replikker
    Fyldt til bristepunktet med arketypiske klichéroller og dumsmarte replikker i en særdeles velkendt storbykulisse, er "Street Kings" absolut ikke meget andet end "i mangel af bedre-underholdning".



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2008, USA, Action, Krimi, Drama, 109 min.

    Dansk titel: Street Kings
    Instr: David Ayer Prod: Lucas Foster, Alexandra Milchan, Erwin Stoff Manus: James Ellroy, Kurt Wimmer, Jamie Moss Foto: Gabriel Beristain Klip: Jeffrey Ford Mus: Greame Revell