La tête en friche (2010)

    En bondsk og ubelæst tyksak møder en 95-årig kvinde, der totalt ændrer hans syn på litteratur, og en ny verden åbner sig.


    PYSSE-SØD SAGA

    En lille kramme-film med søde budskaber i en enkel og ukrukket indpakning: "Mine eftermiddage med Margueritte" leverer sødme og hjertevarme i velafmålte doser.

    Arbejdsmanden Germain forstår at bruge sine hænder men har ikke stort meget mellem ørerne. Det bliver han mobbet for på den lokale bar, som han dagligt besøger efter arbejde.

    For at få lidt fred i sjælen, trasker Germain hver dag over i parken. Her holder han styr på dueflokken. En dag møder han den 95-årige Margueritte.

    Nysgerrighed
    Den kloge gamle dame skal snart komme til at åbne uventede døre for den velvoksne mand. Hun begynder at læse afsnit op af store litterære værker og pirker på den måde til Germains nysgerrighed. Snart vil han læse og lære mere!

    I privatlivet slås Germain med sin frygteligt hjerteløse og kommanderende mor, som synes umulig at slippe af med, men heldigvis har han en varm kærligehedsledsager. Måske går livets kabale alligevel snart op for ham?

    Intimt
    Så absolut ikke en film med de store armbevægelser - og en lille perle på disse egne præmisser. Med sin korte spilletid (79 min) og kompakte persongalleri er filmen et intenst bekendtskab.

    Komprimeret
    Spillet er fint uden at være prangende, den komprimerede historie har nogle mindre slagsider, der gør den let vaklende. Som helhed betragtet er filmoplevelsen dog så hjertelig, at end ikke den noget overstyret sødladne slutning kan tippe den helt omkuld.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2010, Frankrig, Drama, Komedie, 79 min.

    Dansk titel: Mine eftermiddage med Margueritte
    Instr: Jean Becker Prod: Louis Becker Manus: Jean Becker, Jean-Loup Dabadie Baseret på: roman af Marie-Sabine Roger Foto: Arthur Cloquet Klip: Jacques Witta Mus: Laurent Voulzy
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation