Mad Men [5. Season] (tvs) (2012)

    I 1960'ernes New York kæmper en række ansatte på et stort reklamebureau med tilværelsens mange prøvelser.


    EVIG RUS I ENSOMHEDEN

    Sammenhængende i denne serie:
    Mad Men [1. Season] (tvs) (2007)
    Mad Men [2. Season] (tvs) (2008)
    Mad Men [3. Season] (tvs) (2009)
    Mad Men [4. Season] (tvs) (2010)
    Mad Men [5. Season] (tvs) (2012)
    Mad Men [6. Season] (tvs) (2013)
    Mad Men [7. Season] (tvs) (2015)

    Fejende flot og forventeligt vanedannende serveres hér 5. sæson af "Mad men". Niveauet holdes helt oppe under skyerne - stilen er den samme, spillet er af en anden verden, og musik er der ikke meget af.

    Velafmålte variationer
    Sæsonen er et tema med velafmålte variationer over ægteskabets, singlelivets og ikke mindst utroskabens prøvelser. Kernen i det fortættede drama er stadig den evige rus i storbyens ensomhed, hvor enhver plejer egne interesser i en uudslukkelig tørst efter rigdom og berømmelse.

    Bøjelig metaltræthed
    Men sæsonen rammer også fint den bøjelige metaltræthed hos bl.a. Donald Draper, hvis gnist i både arbejdslivet og til dels også privatlivet ikke er, hvad den har været.

    Og hans ekskone slår nye rekorder i rollen som bitch - nu med et vægtproblem og et endnu større ego and alle seriens øvrige personer tilsammen.

    Overflade som dybde
    Det er et af Mad men-seriens varemærker, at det overfladiske reklamemiljø og de mange penge netop fungerer som en dybde i fortællingen. Det luksuriøse liv afstedkommer så mange risici og faldgruber - og næsten alle falder i med samlede ben, hvis en fristelse byder sig.

    Med en underspillet, tør humor og en veludviklet sans for detalje fortsætter serien sit korstog udi skildringen af fortabte sjæle med karriere, koner og drinks og smøger en masse.

    I de højere luftlag
    Æstetikken er gudskelov den samme. Grundig, farvestrålende og autentisk helt uden svulstige kamerabevægelser - og befriende musikløs. Det er ikke uden grund, at "Mad men" befinder sig i det højere luftlag.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017