Bronenosets Potyomkin (1925)

    Om bord på panserkrydseren Potemkin bliver besætningen utilfredse med maden og starter et oprør, der spreder sig i land.


    UNIK ÆSTETIK

    En udødelig klassiker og i alle filmteoretiske sammenhænge endevendt perle. Eisensteins "Panserkrydseren Potemkin" tåler et gensyn med jævne mellemrum for at sætte filmkunsten i perspektiv.

    Filmen skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende opstand mod zarstyret i Sovjetunionen.

    Blodigt oprør
    Handlingen udspiller sig dels om bord på Panserkrydseren Potemkin, dels i havnebyen Odessa. Her går besætningen i land efter at have gjort et blodigt oprør som følge af bespisningen med råddent kød.

    En ung matros bliver skudt, og hans lig lægges nu frem til skue i Odessa. Horder af sympatiserende mennesker valfarter nu til.

    Et tavst møde
    Der findes efterhånden et hav af musikalske fortolkninger til at ledsage dette mesterværk af en stumfilm; alle bidrager de med hver sin farvning af den tordnende bastante æstetik. Denne anmeldelse er derfor bevidst baseret på et tavst møde med Eisensteins billeder.

    Blæst bagud
    Der er rigelig dramatik i de stærke billedkompositioner og den forbilledlige lyssætning til at blæse tilskueren bagud: Eisenstein var en stormester i at indfange stemninger i billederne i alt fra ansigtet til dramaet på åbent hav.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1925, Rusland, Drama, Historie, 66 min.

    Dansk titel: Panserkrydseren Potemkin
    Instr: S.M. Eisenstein Manus: N.F. Agadzhanova-Shutko Foto: Eduard Tisse Klip: S.M. Eisenstein
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation