Intouchables (2011)

    En rig mand, lam fra halsen og ned, ansætter en noget utraditionel hjælper, netop fordi han ikke ynker ham - og kan få ham til at grine.


    HUMORISTISK INTIMITET

    Hjertevarmt og bittersødt leveres varen, der forfører filmelskere verden over. Ud af et tungt tema, der er svært at omsætte til troværdig film opstår en art brovtende elegance.
     

    Nye muligheder

    Den rige Philippe bor i en luksusbolig i Paris. Men han har mistet sin førlighed og sin kone ved to af hinanden uafhængige tragiske ulykker. Tiden er kommet, hvor Philippe skal finde sig en ny plejer, og ved et tilfælde åbner muligheden sig for, at den alt andet end skarpe, sorte ghettodreng, Driss, kan få tjansen.

    Ultimativ forskellighed
    Men Driss er slet ikke indstillet på at tage sig af en handicappet mand. Alligevel tager han udfordringen, og de to udvikler et varmt venskab, der lever højt på deres ultimative forskellighed. Filmen udvikler i stigende grad en bittersød varme, hvor hele følelsesregistret kærtegnes i de mest raffinerede scener af slående oprigtighed.

    Intellektuel / enfoldig
    Det kommer særligt tid udtryk i de mere sørgmodige øjeblikke, hvor Philippe og Driss knytter nogle helt særlige følelsesmæssige bånd, på trods af det umiddelbare sammenstød mellem intellektuel og enfoldig.

    Humoristisk intimitet
    Det meste af filmen er dog bygget op omkring en helt anden form for intimitet: den humoristiske hjertelighed, der drejer halsen om på handicappets tabuer i en sjældent set fantasifuldhed.

    Finurlige grin
    Det er det umage venskab, der baner vejen for de mange finurlige grin på bekostning af Philippes fastlåste situation. Driss har ikke noget filter og bruger sit begrænsede ordforråd og den måske pænt sagt halvdumme facon til hele tiden at give Philippe et uventet skub bagi.

    Sart intensitet
    "Intouchables" rummer en sart intensitet i både alvoren og humoren. Det er her, den stærke håndtering af det tabubelagte hovedtema træder i karakter. Og de to hovedrolleindehavere lever sig fuldt og helt ind i det højspændt divergerende venskab: allerstærkest står Francois Cluzet som den fysisk lammede Philippe.

    Raffinerede biroller
    Der er også blevet plads til raffinerede biroller. Her bør særligt Anne Le Ny bemærkes som Philippes mest trofaste 'stuepige', der langsomt bløder op i mødet med den drilske Driss. Musikken og lyddesignet spiller desværre en alt for dominerende rolle gennem det meste af filmen.

    Tungt insisterende
    Det er alt for tungt og insisterende med mængder af vidt forskellige klang- og stemningsbilleder på musiksiden. At Philippe selv er en stor musikelsker, og vi derfor præsenteres for en del klassisk musik i selve handlingen, er naturligvis en helt anden og ganske elegant sag.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2011, Frankrig, Drama, Komedie, Biografi, 112 min.

    Dansk titel: De Urørlige
    Instr: Olivier Nakache Prod: Laurent Zeitoun, Yann Zenou Manus: Olivier Nakache, Eric Toledano Foto: Mathieu Vadepied Klip: Dorian Rigal-Ansous Mus: Ludovico Einaudi
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • GG-N - Bedste udenlandske film