Oblivion (2013)

    I året 2077 er de fleste mennesker emigreret til Saturns måne, Titan. Men et ægte menneskepar er blevet tilbage på Jorden for at patruljere tingenes farefulde tilstand.


    FEJLFRIT FLADPANDET

    Fejlfri fladpandet science fiction, der stort set når hele vejen rundt i omgangen med fortærskede klichéer i en komisk utroværdig historie.

    Tom Cruise spiller hovedrollen som den aktivt udøvende pilot, på farefuld patrulje over en ugæstfri planet Jorden, som den tager sig ud efter alle tiders apokalypse.

    Spændende hemmeligheder
    Fra et fikst kontroltårn sidder hans assistent - og kæreste. Hun styrer slagenes gang og sørger for, at Cruise kommer hjem igen, selv efter at han har haft nærkontakt med de væmmelige væsner, der skal vise sig at gemme på spændende hemmeligheder bag de vilde masker.

    Ekstremt støjende
    "Oblivion" er ekstremt støjende i alle sanselige aspekter. Totalt udspilet af en art trommesyge puster filmen sig op til en volumen, der er ganske usmagelig.

    Konstant kvælende
    Nærved konstant kvælende filmmusik, en voldtægt af visuelle effekter og uanede mængder af hardware, der siger sjove lyde: "Oblivion" er helt igennem filmoplevelse på formens præmisser.

    Ingen åndehuller
    Der er bogstavelig talt ingen åndehuller undervejs - undtagen netop hovedpersonens hemmelige åndehul, der får en særlig betydning i filmens slutning. Der bliver aldrig plads til begejstring for bar selvbegejstring. Og Tom Cruise er ikke nogen fantastisk skuespiller: det står klart i mange af filmens ufrivilligt komiske og billigt udseende scener.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2013, USA, Science Fiction, Action, Mystik, 124 min.

    Dansk titel: Oblivion
    Instr: Joseph Kosinski Prod: Peter Chernin, Dylan Clark, Duncan Henderson, Joseph Kosinski Manus: Karl Gajdusek, Michael Arndt Baseret på: grafisk roman af Joseph Kosinski Foto: Claudio Miranda Klip: Richard Francis-Bruce Mus: Anthony Gonzalez, M83, Joseph Trapanese
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation