Edderkoppen (tvs) (2000)

    En ihærdig journalist optrevler langsomt men sikkert et spind af magt, korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens København.


    FORM OVER INDHOLD

    Instruktør Ole Christian Madsen slog for alvor igennem med denne højspændte og stilfokuserede miniserie om magt, korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens København.

    Knap æstetik
    Serien er præget af en særligt knap æstetik, der former et mørke ud af lys og skygge, men det er også mest denne form, der præger helhedsbilledet, snarere end den højspændt og virkelighedsbaserede historie.

    I flæsket på bagmændene
    Journalisten Bjarne Madsen går i flæsket på bagmændene og optrevler langsomt men sikkert hele edderkoppespindet af magtfulde spekulanter, som styrede København i efterkrigstidens København.

    Saftige roller
    Serien tilbyder saftige roller til sine skuespillere, og mange kendte navne får nye udfordringer i det ofte kantet dramatiske persongalleri. Bedst udbytte får Peter Steen og Claus Ryskjær.

    Fokuseret på indpakningen
    Tv-oplevelsen er generelt underholdende men også i for høj grad fokuseret på sin indpakning, herunder ikke mindst den meget dominerende musik af Søren Hyldgaard.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2000, Danmark, Thriller, Krimi, Historie, Drama, 232 min.

    Dansk titel: Edderkoppen (tvs)
    Instr: Ole Christian Madsen Prod: Christel Jacobsen Manus: Thomas Heinesen, Ole Christian Madsen m.fl. Foto: Jørgen Johansson Klip: Søren B. Ebbe m.fl. Mus: Søren Hyldgaard
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation