Men in War (1957)
En lille deling amerikanske soldater kæmper for livet, mens de langsomt strider sig frem gennem Korea-krigens tørre slagmark.
KRIGS-ESSENS
Anthony Manns klassisk nærværende krigsdrama, "Men in War", har fokus på psykologien bag snarere end de egentlige krigshandlinger og rekyler på vildveje.
Soldaterpinsler
Blot fire år efter Korea-krigens afslutning fortaltes her historien om en mindre gruppe amerikanske soldaters pinsler i det forpint fremmedartede, på evig vagt og i evig frygt.
Under overfladen
Det er en film, der på alle måder går under overfladen og hermed indfanger selve krigens essens: de mange tab af både forstand, uskyld og menneskeliv.
Lurende farer
Dramaet er koncentreret om de lurende farer i form af snigskytter og landminer. Og fortalt i den helt rigtige afventende og diminutive stil former "Men in War" et uhyggeligt ægte møde med krigens Gesammt-rædsler.
Blik for detaljen
Kameraet er fluen på væggen, aldrig i nogen form for unaturlig bevægelse og konstant med blik for detaljen: den enkelte soldats pinsler og de få øjeblikke, hvor han i hvert fald bilder sig ind, at han er i sikkerhed.
Uafrysteligt
Kredsende om en meget kort afstand i adstadigt tempo - og af gode og forsigtige grunde - bliver filmoplevelsen så meget desto mere intens og uafrystelig. Skuespillet er i særklasse, og Elmer Bernsteins musik er næsten helt fraværende - endnu en grund til filmens mesterlige fremtoning.
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1957, USA, Krig, Krigsdrama, 102 min.
Dansk titel: Men in War- Robert Ryan (Lt. Benson)
- Aldo Ray (Sgt. Montana)
- Robert Keith (The Colonel)
- Phillip Pine (Sgt. Riordan)
- Nehemiah Persoff (Sfc. Nate Lewis)
- L.Q. Jones (Sgt. Davis)
- Vic Morrow (Cpl. Zwickley)
- James Edwards (Sgt. Killian)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation