Ronja Rövardotter (1984)
Eventyrpigen Ronja Røverdatter gør oprør mod sin far og stikker af med fjendens søn.
BØRNEKVALITET
Astrid Lindgren har selv skrevet manuskriptet til denne filmatisering af hendes egen roman af samme navn. Resultatet er en sprudlende, eventyrlig og medrivende familiefilm, der er lun og hjertelig i sine budskaber.
Ultimativt had
Ronja Røverdatter er datter af Mattis, og faderen elsker hende over alt på jorden. Men hadet strømmer også ud af Mattis - mod rivalen Borka og dennes søn, Birk, der er flyttet ind i den anden ende af familiens borg. Hadet er så udtalt fra både Borkas og Mattis' side, at Ronja flygter med Birk som en slags demonstration.
En svær genforening
Det gør Mattis frygteligt frustreret og deprimeret, og han vil ikke længere kendes ved sin datter. Imens lever Ronja og Birk livet farligt i de store skove, hvor eventyrvæsner driver gæk med dem. På et eller andet tidspunkt må far og datter genforenes, men det holder hårdt.
Perfekt ramt eventyrstemning
Filmen rammer perfekt romanens eventyrstemning, og scenerne får en stærk intensitet takket være de troværdigt fremstillede væsener og miljøer.
Lunt & elskeligt
Skuespillet er lunt og elskeligt både fra børn og voksne, og man kan ikke undgå at leve sig ind i historien, hvad enten man er barn eller voksen - eventyret er simpelthen for godt fortalt.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1984, Sverige, Norge, Eventyr, Drama, Familie, Børn på film, 95 min.
Dansk titel: Ronja Røverdatter- Hanna Zetterberg (Ronja)
- Dan Håfström (Birk)
- Börje Ahlstedt (Mattis)
- Lena Nyman (Lovis)
- Per Oscarsson (Borka)
- Med Revntberg (Undis)
- Tommy Körberg (Lill-klippen)
- Allan Edwall (Skalle-Per)
- Ricky Bruch (Labbas)
- Philip Zandén (Adelsherre)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BERLIN - Silver Berlin Bear
- BERLIN - Reader Jury
- BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering