Flaadens blaa Matroser (1937)

Hullahop og sjove dialekter i bølgen blå: Jon Iversens flådehyldest er udtalt plat og udtværet, stort set plotløs og generelt uskønt eller stift overspillet. Intet under, at de danske flådemyndigheder tog afstand fra filmen, da de så resultatet.

Ikke engang Ib Schønberg og Christian Arhoff kan højne niveauet: Deres roller er ganske enkelt for dumme – Schønbergs telegrafist Hjalmar Olsen med det i samtiden ørehængende motto: "Store Forhold, brillante Tider", Arhoffs skibskok Jonas Trippesen med fynsk morbindingshjemve (og dialekt!)

Handlingen er som nævnt ikke videre sammenhængende, og det meste af løjerne udspiller sig om bord på et af flådens flotte skibe. Her kan matroser, telegrafister og andet skibsgodtfolk lave fis og ballade med hinanden – med en frygtelig afstikker à la spionage i et unavngivet eksotisk land. Der er en anelse stemning at hente i Carlo Bentsens fotografering, når vores søde små fjollehoveder ellers er til lands i Danmark. Resten drukner i saltvandsstænk og kedelige studieoptagelser, ofte med djærve sangnumre om bord.

Ib Schønbergs ovennævnte motto figurerer også i en af filmens sange: "Store Forhold.. brillante Tider, det er mit Program, saa Skidt – om Skuden vipper op og ned paa den store Dam. Hvis Dagene bli’r strenge, og naar Hyren er forbi, saa ta’r vi Nybo’erdrenge bare denne Melodi." 

I bittesmå biroller ses blandt andre Sigrid Horne-Rasmussen, Vera Gebuhr og Asbjørn Andersen. Emil Reesens underlægningsmusik er, ligesom de temmelig tamme sangnumre, en kedelig, om end frisk sømandstilpasset omgang.