4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Legend of Tarzan, The
Tarzan, junglens og dyrenes konge, må spænde mavemusklerne ekstra hårdt, da en diamantjæger er på spil.
ARM I ARM I JUNGLEN
Blockbuster-instruktøren David Yates kvæler hér Tarzan-legenden i et gennemgribende computeranimeret hysteri, der aldrig finder fodfæste men glider af på overfladen.

Trænede mavemuskler
Alexander Skarsgård har trænet mavemusklerne ekstra hårdt, så han som Tarzan kan svinge sig i lianerne gennem junglen uden at få fibersprængninger. Det får han hårdt brug for, da den åleglatte spekulant Leon Rom (Christoph Waltz) er på diamantjagt.

Afrikansk atmosfære
Så længe filmen holder sig inden for den reelle fortælletekniks rammer, er den både flot og elegant: Henry Brahams fotografering indkapsler en afrikansk atmosfære omgærdet af mystik.

Arm i arm gennem junglen
Men "The Legend of Tarzan" kommer i dén grad til kort, når den bevæger sig ud ad de computergenererede grene (bogstavelig talt). Herfra slynger utroværdige lianer og gorillaer sig arm i arm med Tarzan gennem en ligeså computeranimeret jungle - og det er ikke kønt, uanset hvor langt teknologien er kommet.

Sidder i saksen
Den betændte Leon Rom er i Christoph Waltz’ varemærke-slibrige spil en af de mest underholdende karakterer i filmen, og der er scener af pæn intensitet om bord på hjuldamperen, hvor Tarzans kærlighed Jane (Margot Robbie) sidder i saksen.

Udtalte slagsider
Her puster danske Casper Crump sig også op i en lille birolle som major Kerckhover. Ellers er storfilmen i dén grad pustet op omkring Skarsgårds fysik, og det hjælper ikke meget på de udtalte slagsider i filmen, at Samuel L. Jackson charmer som George Washington Williams.

Udpræget overstyret lydbillede
En af de helt store belastninger ved at se filmen er dens udpræget overstyrede lyd- og musikbillede. Fra ende til anden tæppebombes tilskueren med (intetsigende) filmmusik og et lyddesign ude af proportioner.

Tarzan-glad far
Alexander Skarsgård syntes, det var særligt fornøjeligt at portrættere Tarzan-legenden, fordi han voksede op med en Tarzan-glad far.
Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Legend of Tarzan, The

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
2016, USA, Eventyr, 110 min
Dansk titel: Legenden om Tarzan
Instr: David Yates Prod: David Barron, Tony Ludwig, Alan Riche, Jerry Weintraub  Manus: Adam Cozad, Craig Brewer  Baseret på: historier af Edgar Rice Burroughs  Foto: Henry Braham  Klip: Mark Day  Mus: Rupert Gregson-Williams  
Medvirkende:
Alexander Skarsgård (John Clayton / Tarzan)
Christoph Waltz (Leon Rom)
Samuel L. Jackson (George Washington Williams)
Margot Robbie (Jane Clayton)
Casper Crump (Major Kerckhover)
Djimon Hounsou (Chief Mbonga)
Simon Russell Beale (Mr. Frum)
Jim Broadbent (Prime Minister)
Ben Chaplin (Captain Moulle)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.