4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Troells troldspejl
Filminstruktøren Jan Troell har lavet film i nærmest en menneskealder. For første gang står han foran kameraet.
ET MAKROLIV
Det er noget ganske nyt for den erfarne svenske filminstruktør Jan Troell at stå foran kameraet. Gennem hele sit liv har han ageret bag kameraet, inspireret af sin far, der allerede i 1928 investerede i noget af de tidligste primitive optageudstyr.

Hjertevarme
Thomas Danielsson har skabt en både hjertevarm og sympatisk dokumentarfilm om instruktøren; Jan Troell der også som menneske er både hjertevarm og sympatisk.

Det er et givende portræt, der beriger på mange forskellige fronter. Man bliver klogere på Troells karriere, hans enkelte film og kunstneriske ambitioner.

Men nok så væsentligt får man et enestående kig ind i mennesket Jan Troell og gribes af ægtheden og smerten, når han fortæller om sit liv og de filosofier, der ligger bag hans tænkning.

Identifikation
Således bliver dokumentarfilmen givende også på et eksistentielt plan, hvor Troells betragtninger om livet er både rørende og skaber en enestående identifikation.

Tilbagetrukket, enspænder og stor æstetiker, men også humoristisk og sløset og bestemt ikke vild med rampelyset.

Troell ser helst verden gennem en kameraoptik. Det kan være lettere at leve i makroverdenen. Denne dybt personlige og eksistentielle betragtning rammer Thomas Danielsson meget flot i sin én time lange dokumentar.
Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Troells troldspejl

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Troells troldspejl
Instr: Thomas Danielsson Prod: Mikaael Opstrup  Manus: Thomas Danielsson  Foto: Morten Bruus  Klip: Ghita Beckendorff  Mus: Lars Danielsson  
Medvirkende:
Jan Troell (Sig selv)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.