Dykkerdrengen (2003)

At man på bare tredive minutter kan forme et hårrejsende, hjerteskærende og knugende ægte filmdrama af mesterlige dimensioner er i sig selv lidt af et mirakel.

Forfærdende portræt
Instruktør og manuskriptforfatter Morten Giese har i sin novellefilm "Dykkerdrengen" formået at skabe et forfærdende portræt af en tålmodig og forventningsfuld drengs vågne mareridt: Drengen bor alene med sin alkoholiserede far i en lejlighed. Hvis faren kan holde sig fra flasken i en bestemt periode, har myndighederne lovet far og søn en rejse til Grækenland.

Passion for at dykke
Sønnen har arvet farens passion for at dykke og har inden afrejsen øvet sig i at holde vejret, bl.a. i badekaret. Endelig kommer dagen, hvor de to kan flyve til syden.
 

Total selvnedværdigelse

Men der skal ikke gå mange øjeblikke i Grækenland, før faren i et anfald af total selvnedværdigelse, stress, jammer og afmagt falder tilbage på flasken og drikker sig jammerligt fuld. Drengens drøm om en spændende dykkerferie er nu druknet i alkohol.

Mellem afmagt og betingelsesløs kærlighed
Filmen rummer mange følelser og udtryk, og man sidder fuldstændigt musestille: Benovet, opslugt, bevæget og med gåsehud og tørre slimhinder. Mads Mikkelsen leverer en flot virkelighedstro præstation, der befinder sig mellem afmagt og betingelsesløs kærlighed. Drengen spilles formiddabelt af unge Luke McQuillan. En knægt, der får alle følelserne frem med unik ægthed.