Chicago (2002)

    En sangerinde bliver myrdet for mordet på sin elsker men hyrer en smart advokat, der snart skal gøre hende berømt.


    FLOT MUSICAL

    Hold på hat og briller: her er nemlig koreograferet til den helt store guldmedalje. Der er bestemt ikke sparet på hverken lyd eller billeder i denne seksdobbelte Oscar-vinder. Da en sangerinde bliver fængslet for mordet på sin elsker, hyrer hun en oversmart advokat, der nok snart skal sørge for at gøre sin klient til en berømthed.

    Stjæler fokus
    Men sangerindens vej til berømmelse stjæler fokus fra en anden af fængslets indsatte, der dog ikke har tænkt sig at give op så let.

    Overvældende kulissefilm
    "Chicago" er først og fremmest en visuelt fascinerende oplevelse: en nærmest overvældende kulissefilm, der har alt, hvad hjertet kan begære udi lys og skygge.

    Anmassende
    Lydsiden dominerer ganske vist i lange seje scener. Her skal man være gjort af et særligt jazzlykkeligt stof for ikke at måtte skrue lidt ned her og der. Musikken er anmassende, og som det er tilfældet i mange musicals er der for meget af den.

    Eksperimenterende historiefortælling
    Det går naturligvis ofte ud over en egentlig traditionel handling. Men det er jo samtidig netop charmen ved musicals, at de bliver eksperimenterende i deres historiefortælling. Sådan er det også med "Chicago", der flot og fascinerende veksler mellem sang og dans og ganske almindelig handling.

    Skuespillerer på mærkerne
    Skuespillerne er tydeligt helt oppe på mærkerne, og det forstår man godt i et så dansant storprojekt som "Chicago".



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2002, USA, Tyskland, Canada, Musical, Komedie, Krimi, 110 min.

    Dansk titel: Chicago
    Instr: Rob Marshall Prod: Martin Richards Manus: Bill Condon Baseret på: musical af Bob Fosse og Fred Ebb Foto: Dion Beebe Klip: Martin Walsh Mus: Danny Elfman
    Priser
    • AA - Bedste film
    • AA - Bedste birolleskuespillerinde (Zeta-Jones)
    • AA - Bedste scenografi
    • AA - Bedste kostumedesign
    • AA - Bedste lyd
    • AAN - Bedste skuespillerinde (Zellweger)
    • AAN - Bedste birolleskuespiller (Reilly)
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Latifah)
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste sang ('I Move On')
    • AAN - Bedste adopterede manuskript
    • GG - Bedste skuespillerinde (Zellweger)
    • GG - Bedste skuespiller (Gere)
    • GG - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Zeta-Jones)
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Latifah)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Reilly)
    • GG-N - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste manuskript