4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Chinatown
Hyret af en mystiske kvinde til at efterforske en simpel affære trækkes privatdetektiven ind i et omsluttende spil af begær og bedrag.
HUMORISTISK MYSTIK
En fantastisk mystificerende fortælling af mesterinstruktøren Roman Polanski.

Brillant præstation
Jack Nicholson ses i en brillant præstation som privatdetektiven J. J. Gittes, hvis noget hjemmefuskede efterforskningsmetoder sættes på prøve, da han hyres af den rige kvinde Ida Sessions, hvis mand efter sigende har en affære.

Mord & begær
J. J. Gittes ledes hurtigt ind i et særdeles uigennemskueligt spil med mord, begær og oceaner af hemmeligheder. Alt sammen foranlediget af noget så banalt som vand! Dén mand, som kvinden vil have skygget er nemlig vandværkets formand.

Efterhånden går det op for J. J. Gittes, at vandværksmandens kone slet ikke er Ida Sessions men derimod den mere karismatiske og hemmelighedsfulde Evelyn Mulwray, fantastisk spillet af Faye Dunaway.

Uhyggelige hemmeligheder
Det er ikke let for privatdetektiven at hente hjælp til opklaringen hos kvinden, der synes at gemme på mange uhyggelige hemmeligheder.

Tåget & udfordrende
"Chinatown" er absolut en film, man fænges af fra begyndelsen. Dette skyldes i høj grad en ubetalelig form for humor, som i afgrænset form ledsager det tågede og udfordrende opklaringsarbejde.

Bramfri humor
Humoren kommer blandt andet til udtryk i Jack Nicholsons ofte bramfri replikker, men den spores også i mindre biroller.

Blandt elitefilm
End ikke slutningen kan helt løfte sløret for den mærkelige historie, men man føler sig alligevel dejligt afklaret takket være et formidabelt teknisk arbejde, der helt og aldeles hører hjemme blandt elitefilm.

Herlig birolle
Bemærk instruktøren i en herlig birolle som manden, der skærer i Nicholsons næse.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Chinatown

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
1974, USA, Mystik, 130 min
Dansk titel: Chinatown
Instr: Roman Polanski Prod: Robert Evans  Manus: Robert Towne  Foto: John A. Alonzo  Klip: Sam O'Steen  Mus: Jerry Goldsmith  
Medvirkende:
Jack Nicholson (J.J. Gittes)
Faye Dunaway (Evelyn Mulwray)
John Huston (Noah Cross)
Perry Lopez (Escobar)
John Hillerman (Yelburton)
Diane Ladd (Ida Sessions)
Roman Polanski (Mand med kniv)
Noble Willingham (Councilman)
Burt Young (Curly)
Paul Jenkins (Politimand)
Priser:
BD, Bedste ikke-europæiske film
GG, Bedste manuskript
GG, Bedste skuespiller (Nicholson)
GG, Bedste instruktør
GG, Bedste film
GG-N, Bedste birolleskuespiller (Huston)
GG-N, Bedste skuespillerinde (Dunaway)
GG-N, Bedste musik
AA, Bedste originale manuskript
AAN, Bedste lyd
AAN, Bedste skuespiller (Nicholson)
AAN, Bedste skuespilerinde (Dunaway)
AAN, Bedste instruktør
AAN, Bedste fotografering
AAN, Bedste klipning
AAN, Bedste musik
AAN, Bedste film
AAN, Bedste kostumedesign
AAN, Bedste scenografi
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.