Papillon (2017)
En uskyldigt dømt fange forsøger flere gange at flygte fra et berygtet fængsel. Når han bliver taget, er straffen umenneskelig.
FLAD GENINDSPILNING
To Papillon-film:
Denne dansk-instruerede, semi-Hollywood'ske genindspilning af fængselsfilmperlen fra 1973 kan allerbedst beskrives som stømlinet og glat. Der er ikke meget af den oprindelige films nerve tilbage, og både det mellem-menneskelige og det fængselskolde drama preller i vid udstrækning af på overfladen.
Uskyldigt dømt
Charlie Hunnams Henri Charrière, der lyder navnet Papillon, dømmes for et mord, han ikke har begået - og sendes straks i et fængsel, hvor hverken flugtmuligheder eller opblødning i den dårlige behandling synes at være en mulighed.
Ihærdigheden koster
Men Papillon vil det anderles, og over flere omgange forsøger han at undslippe fængslet med et par villige medindsatte. Men flere gange bliver de taget, og Papillon havner bl.a. i hullet og på halv kostration - men at give op er ikke en option.
Ekstreme mængder musik
Baseret på virkelige hændelser indfanger "Papillon"-opdateringen trods alt mange fine stemninger fra det klamme og skånselsløse fængselsmiljø. Men atmosfæren er hele tiden mere flot end egentlig troværdig, bl.a. fordi det meste af filmen er underkastet ekstremt stemningsdikterende underlægningsmusik.
Mangler gennemslagskraft
Skuespillerne har heller ikke den fornødne indlevelse eller gennemslagskraft til at gøre Dustin Hoffman og Steve McQueen kunsten efter. Slet ikke - og særligt Rami Malek forfalder til overspil i Hoffman-rollen som fængselskammeraten Dega.
Rå drenge i fængsel
Michael Noer har næppe fået helt frie tøjler i denne internationale storproduktion. Dog medvirker "maskotten" Roland Møller som en af de rå drenge i fængslet. Mest interessant på skuespillerlisten er Yorick van Wageningen, der får tegnet et udmærket fængselsinspektør-portræt. I øvrigt står David Buckleys musik - under slutteksterne - rigtig flot alene, med et korarrangement, der har meget høj standard.
Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2017, Tjekkiet, Spanien, USA, Drama, Krimi, Biografi, Fængselsfilm, 133 min.
Dansk titel: Papillon- Charlie Hunnam (Henri Charrière)
- Rami Malek (Louis Dega)
- Eve Hewson (Nennette)
- Tommy Flanagan (Masked Breton)
- Roland Møller (Celier)
- Yorick van Wageningen (Warden Barrot)
- Joel Basman (Maturette)
- Christopher Fairbank (Jean Castili)
- Joe David Walters (Police Inspector)
- Luka Peros (Santini)
- Matt Devere (Prison Guard)
- Michael Socha (Julot)
- Olja Hrustic (Secretary)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation