Mig og dig (1969)

    Om den unge Majs forhold til to mænd, sin eksmand og en romantisk svensk skuespiller. Men samtidigt også en kønsrolle-diskussion.


    KØNSROLLE-KRUKKERI

    Astrid Henning-Jensens dansk-svensk-producerede kærlighedskomedie, "Mig og dig", er virkelig ikke værd at løbe langt efter. Filmen glider af på overfladen, og særligt Lone Hertz’ hovedrollespil er fatalt manieret.

    Tre-, fire- eller femkant
    Handlingen udspiller sig i nærmest pendulveksling mellem København og Stockholm, og det hele drejer sig om mindst et trekantsdrama, men i realiteten nok mere en fir- eller femkant. For der er mange bejlere, på kryds og på tværs, og lige i smørhullet mellem stort set dem alle sammen befinder Lone Hertz’ Maj sig.

    En kønsrollediskussion
    Kærlighedshistorien drejer og drejer sig således om den unge Majs forhold til to mænd, juristen, som hun tidligere har været gift med, og en romantisk svensk skuespiller. Men samtidigt også en kønsrolle-diskussion: Er mandens arbejde og fremtid vigtigere end kvindens?

    Mere end tidstypisk
    Sidstnævnte debatoplæg var i 1969 mere end tidstypisk. Det var galionsfiguren på samtiden, men Astrid Henning-Jensen lykkes langt fra i sit oplæg, og mand/kvinde-gnideriet ender i den rene farce, mere end noget andet.

    Tyndt skrevet
    Mest ud af det tyndt skrevne får Sven-Bertil Taube i rollen som Majs svenske bejler. Hertz er som nævnt alt for manieret og hermed helt igennem utroværdig som lillepige-charmetrold sat op til narrestreger med kønsrolletema. Axel Strøbye er passabel som den velklædte jurist, hvis kone (Vigga Bro) er hysterisk.

    Savner gennemslagskraft
    Det får vi et eksempel på, da hun serverer en meget sej steg til middag for tre og til sidst i affekt smider stegen på gulvet og løber hulkende til køkkens. Igen dog en scene uden større gennemslagskraft eller troværdighed.

    Roser & tidsler i pressen
    Der var stort set lige dele roser og tidsler til filmen ved premieren i 1969, både i Danmark eller Sverige. Blandt de positive skudsmål lød det bl.a.: "Charmeskuespillere i menneskelig kærlighedskomedie", "Fine enkeltheder og glimrende svensk præstation", "En henrivende lille komedie, sød og varm, en forårsbebuder, man bliver glad for", "Frisk og poetisk" og, ligefrem: "En stor dansk film."

    Rekorder i krukket selvglæde
    De mere negative anmeldelser lød bl.a.: "Fortæller vagt, udflydende og fragmentarisk", "En malstrøm af hårrejsende litterære og tungt ’betydningsfulde’ replikker, et hovedrollepar der slår rekorder i krukket selvglæde, det er svært at sige, hvad der giver flest myrekryb i denne produktion", "En intetsigende film" og "Tabt på gulvet med et brag."

    Den svenske modtagelse
    Dagens Nyheter skrev: "Misslyckat komediförsök. Påminner om en dålig ishockeymatch. Det är felpassningar, mest mellan mej och dej tills man undrar varför filmen alls är gjord och om regissören visste vad hon gjorde."

    Konstrueret forsøg
    Så forståeligt nok var det ikke en endeløs strøm af rosenblade, der kastedes ud over Astrid Henning-Jensens alt for konstruerede forsøg på at gå fransk nybølgestil i bedene.

    Pladder-tapet
    Der er masser af let til jævnt anmassende musik af Georg Riedel, som vel er tænkt som en stor effekt men som ender som det rene pladder-tapet.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1969, Danmark, Komedie, Romantik, 90 min.

    Dansk titel: Mig og dig
    Instr: Astrid Henning-Jensen Prod: Lennart Berns, Henrik Sandberg Manus: Astrid Henning-Jensen, Dave Richardson Foto: Tony Forsberg Klip: Ingemar Ejve Mus: Georg Riedel