Forelsket i København (1960)

Danske filmmusicals fra 1960'erne:

Forelsket i København (1960)

Prinsesse for en dag (1962)

Frøken Nitouche (1963)

Sommer i Tyrol (1964)

Landmandsliv (1965)

Flagermusen (1966)

Tre små piger (1966)

Finn Henriksens instruktørdebut var denne rendyrkede musical, hvor mange af tidens hotte danske skuespillernavne blev krydret med den svenske debutant Siw Malmkvist i hovedrollen.

Sød ballade
Det er en sød ballade, men også sød i ordets mere klæbrige forstand. For historien er temmelig overfladisk – og sukret ind i langstrakte sang- og dansenumre, der nok har Bent Fabricius-Bjerres musikalske charme, men også tager det meste næring ud af den basale kærlighedshistorie.

Forvirret jazzpianist
Mest nuanceret er Henning Moritzen som den (Bodil-vindende) lidt forvirrede jazzpianist og leder af det lille orkester, mens Ove Sprogøe som en anden af musikerne hurtigt forfalder til det stereotype med alle sine engelske oneliners.

Betuttet sødme
Jørgen Ryg og Perry Knudsen er begge helt anonyme som de to sidste i kvartetten: Fokus er helt og holdent på Siw Malmkvists betuttet-overspillede/syngende Maj Lindquist, der er så forelsket i København og synger og danser sig ud af både amoriner og frustrationer – i tide og utide.

Drømmesekvens
Ørehænger-titelsangen er en klassiker og en af Bent Fabricius-Bjerres mest kendte filmmelodier: Den fungerer bedst og mest mindeværdigt i ballongyngescenen, der har en magisk sødme over sig og fungerer fint som drømmesekvens.

Plat birolle
Dirch Passers optræden i birollen som kunstmaleren Kobolski hører til blandt hans mindre vellykkede. En helt igennem plat falde-på-halen-skrevet rolle uden muligheder for nuance.