Uden en trævl (1968)

    En ung kvinde opsøger en speciallæge, bekymret for sin frigiditet. Lægen giver hende en række øvelser og opfordrer til learning by doing.


    MAKVÆRK

    Håbløs, kikset, frastødende og helt igennem usexet "sexfilm" - fabrikeret og formidlet fuldstændig uden (erotisk) tæft. Annelise Meineches "Uden en trævl", der tilmed er en filmatisering, er ekstraordinært talentløs - det til trods blev den en af sen-60'ernes bedst indtjenende film (hvorfor mon? Nøgne damer!)

     

    I sex-lære hos lægen

    En snart udklækket studine er noget så møgfrustreret over, at hun ikke kan finde ud af at håndtere sin tissekone. Der sker ikke rigtig noget "dernede", derfor opsøger hun en speciallæge i dén slags, Ib Mossins dr. Petersen.

     

    Dikkedik på briksen

    Han "udskriver" sex-eksperimenter på egen briks og desuden learning by doing - studinen må gøre sig sine egne erfaringer på dén tur gennem Europa, der netop forestår. Opfordringen bliver taget vel imod, og det nyder Europas sexhungrende mænd godt af.

     

    Eksperimenter i Europa

    Undervejs på sin blaffertur medvirker studinen i en pornofilm (inden shooting får hun lige barberet sin mis - hårtotten havner behændigt i en lille lerskål.) Senere får hun pisk af en tysk herre og klæder sig velvilligt af til kæleleg med en anden kvinde!

     

    Lavmålsscener i kø

    Den ene scene overgår den anden i lavmål. Skuespillet er sådan set overordnet passabelt, men viser ikke tegn på interesse for det erotiske snit. Flere situationer er så pinlige og pinligt ringe på samme tid, at man næsten ikke kan holde ud at se på dem. Der skal alligevel noget til!

     

    På forhånd en succes

    Bekostet i form af den udvidede Europa-tur - man vidste sikkert på forhånd, at "Uden en trævl" ville blive en kassesucces, ikke mindst gennem salg til udlandet. Ole Høyer, der senere blev fast komponist på Sengekantsfilmene og Stjernetegnsfilmene har begået en genkendelig lummer lirum-larum.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1968, Danmark, Komedie, Drama, Teenagere, Erotik, Homoseksuelt tema, 97 min.

    Dansk titel: Uden en trævl
    Instr: Annelise Meineche Prod: John Hilbard Manus: John Hilbard, Annelise Meineche Baseret på: roman af Jens Bjørneboe Foto: Aage Wiltrup Klip: Edith Schlüssel Mus: Ole Høyer