Hans store Aften (1946)

    En håbefuld ung digter venter på den helt store premiere, der skal gøre ham berømt. Men der opstår problemer med primadonna-hovedrolleindehaveren.


    UJÆVNT FARCEDRAMA

    Se hellere: Hendes store aften (1954)

    Misundelse, hysteri og primadonnanykker er tre af de helt store omdrejningspunkter i denne, manuskriptforfatteren Svend Rindoms, eneste spillefilm som instruktør. Baseret på eget skuespil sættes de helt store følelser i sving, men uden den store gennemslagskraft.

    Drømmen om den store premiere
    Sigfred Johansens unge Jonas Tofte er tjener i teatercaféen, men han også digter og har skrevet en komedie, som står umiddelbart foran sin premiere. Med denne håber både han og hans søde lille kone, Lis Løwerts Else, at være ude af alle vanskeligheder, som de hidtil har lært at kende i rigt mål.

    Vanskeligheder forude
    Når blot premieren er overstået, skal alle regninger blive betalt, og Jonas kan høre op med at servere. Men mange vanskeligheder ligger endnu foran Jonas, før livet rigtig kan begynde.

    Stor Nellemose-præstation
    Hovedrolleindehaveren i stykket er Karin Nellemoses Kamilla Svane, en i dansk film sjældent set gennemført hysterisk primadonna. Nellemoses præstation er enestående: kunstigt og martyrisk himler hun det ene øjeblik op over alle sine kvaler, fra hvilke hun helst ville dø med det samme. For det næste øjeblik i outreret ekstase på det nærmeste at hænge i gardinerne af overstrømmende glæde.

    Skadefro Ib Schønberg
    Filmens anden helt store præstation sørger Ib Schønberg for. I rollen som den misundelige korrekturlæser, Jesper Tingby, der aldrig oplever succes, udstråler han en udtalt ondsindet skadefrohed, der netop kun kan formildnes af andre menneskers ulykke.

    Ned med nakken!
    Når så endelig de andre kommer lidt ned med nakken, lyser Tingby op, og han udtrykker sågar overfor sin ydmyge kone, at han holder af hende, til hvilket hun skeptisk udbryder: "Gør du virkelig?"

    Aftensmåltidet giver livet mening
    Tingby er meget glad for mad, grænsende til det tvangsspisende - aftensmåltidet er det eneste, der rigtig er værd at leve for - og livretten er hvidkålssuppe, som han stolt proklamerer, at han kan spise talrige portioner af.

    Bedst i første halvdel
    "Hans store Aften" er klart bedst i første halvdel, hvor karaktererne og den betændte teaterverden endnu står skarpt og dramatisk. Herefter tenderer filmen mere og mere rendyrket farce, og som tilskuer mister man slet og ret interessen med samme udvikling.

    Ikke milde anmeldelser
    Samtidens kritikere var ikke mildt stemte: "ASA-Film uden Aand", "Svend Rindom har glemt sin egen Tid og ikke fundet frem til den nye" og "Det er alt sammen kun en Sludder for en Sladder, fremstaaet ved et daarligt Manuskript, en daarlig Drejebog og en daarlig Iscenesættelse," hed det bl.a.

    Ingen originale toner
    Man var enige om, at Karin Nellemose var filmens eneste formildende omstændighed. Svend Gyldmarks musik slår tonen an uden at bryde mange originale lydmure. Heldigvis er der pauser i underlægningen.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018