Better Call Saul [3] (2017)

    En lidt lusket advokat-aspirant kæmper en brav kamp for at gøre karriere mellem selvfede og stinkende rige jurister.


    RO PÅ #3

    Sammenhængende i denne serie:
    Better Call Saul [1] (2015)
    Better Call Saul [2] (2016)

    Better Call Saul [3] (2017)

    Better Call Saul [4] (2018)

    Better Call Saul [5] (2020)

    Better Call Saul [6] (2022)

     

    Fænomenalt - med lille overbygning: "Better Call Saul" hører til i eliten af amerikansk tv-dramatik, og eneste årsag til, at 3. sæson ikke får fuldt hus på pladen er en for udpræget anvendelse af underlægningsmusik.

     

    Stor detaljerigdom

    Der er knald på handlingen i samtlige episoder, men ikke på effektmageriets præmisser. Hér skal der tænkes, og løsninger og forklaringer er i høj grad overladt til tilskueren. Detaljerigdommen er stor, og den gradvise sammensmeltning med Breaking Bad-serien sker gnidningsfrit og meget velovervejet.

     

    Genkendelsens glæde

    I tredje sæson sker det altså: Flere af de mere eller mindre skumle personer, vi lærte at kende i "Breaking Bad" dukker op, og genkendelsens glæde er stor, netop fordi seriens skabere har fingeren på hvilepulsen og aldrig forfalder til narrativt tandsmør.

     

    Kraftfuld humor

    De mange prøvelser for vores kære, skæve og atypiske advokat-protagonist, Jimmy McGill, skildres med en kraftfuld humor, der dog aldrig kammer over i lalleglæde. "Better Call Saul" er en dramatisk serie med fuld fokus på smerte og svigt, som det særligt eminent kommer til udtryk i forholdet mellem brødrene McGill.

     

    Problemknuser

    Sagerne spidser til, og Jimmy må grave dybt i sin problemknusende værktøjskasse for at sno sig. Hvad den mand ikke kan tænke af kreative tanker. Men at han også har et hjerte og masser af empati kommer meget fint til udtryk i flere intense scener.

     

    Psykologisk elektrospænding

    Som nævnt er sæsonen ind imellem lidt for tynget af en meget anmassende musik, og det tager desværre toppen af intensiteten i flere kernescener, der ellers emmer af psykologisk elektrospænding. I helheden er det dog ikke nogen decideret killer for oplevelsen.

     

    Balancerede krumspring

    Bob Odenkirk fortsætter sit balancerede krumspringsspil i den velskrevne hovedrolle, og omkring sig har han et decideret dream team af dygtige skuespillere. Scene efter scene, episode efter episode taber man underkæben i mødet med de finurlige idéer, der præger denne vanedannende serie så flot.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024