Fodboldpræsten (1951)

    En nyuddannet præst med frue slår sig ned i præstegårdsidyllen. Præsten er også god til fodbold, men det er det ikke alle, der kan goutere.


    TYK MORALPRÆDIKEN

    I en moraliserende atmosfære, der er så tyk, at man må skære sig igennem den, bindes folkelig fodbold og folkekirke her sammen af Alice O’Fredericks, baseret på Jens Lochers samtidspopulære roman.

    Ung & uprøvet
    For Jørgen Reenbergs unge og uprøvet glatbarberede Søren Holm er nemlig den professionelle fodboldspiller, der forfølger præstekaldet med sin henrivende og tålmodige kæreste, Inger Dahl, ved siden: de venter begge på, at de kan blive gift, så de kan give efter for kødets lyster.

    Eksamen med topkarakter
    Da først Søren har taget sin eksamen - med topkarakter - kan han og Inger flytte på landet og starte et nyt liv som hr. og fru præst mellem en blanding af landlivssøde og rettroende typer. Prøvelserne opstår særligt i mødet med den forstokkede menighedsrådsformand, der ikke mener, at præsten kan tillade sig at spille fodbold med byens rødder.

    Vil selv præge tilværelsen
    Heldigvis bevarer Søren roen og bakker også sin hustru op, da hun ikke vil finde sig i, at hendes nye præstegårdshjem er blevet tvangsindrettet af menighedsrådets formand. Det unge par vil selv præge tilværelsen, spørgsmålet er bare, om udkantsdanmarks befolkning er klar til den ny stil?

    På grænsen til propaganda
    "Fodboldpræsten" ligger på grænsen til det folkekirke-propagandistiske. Søren Holm er en præst af den gamle støbning, for hvem troen på Vorherre og hans ti bud ikke kan gradbøjes. Filmen går til dette religiøse stof helt uden perspektivering og skønmaler det heteroseksuelle- og heterogene verdenssyn med meget bred kirkehvidtningspensel.

    Kristendommen sænker sig
    For selvom tematikken mange gange er underliggende, er det alligevel kristendommen, der sænker sig over alle begivenhederne, selv når Søren spiller fodbold med Buster Larsen og co’s lokale rødder.

    Sindbilledet på frelsthed
    Jørgen Reenbergs ultraglatbarberede fjæs bliver nærmest sindbilledet på frelsthed, og det er svært ikke at blive irriteret af det ensidige billede på normalitet og vedtaget væremåde. Også Grethe Thordal lægger sig i samme spor som den hengivne og henrivende præstekone.

    Skønne Ib Schønberg
    En af de heldigvis formildende omstændigheder er Ib Schønberg, der i en relativ lille men kraftfuld birolle sørger for en god portion varme, menneskelighed og melankoli. Når han er på lærredet som direktør Dahl, opstår en magi der smitter. Direktøren ødsler hellere end gerne med sine penge, for at datteren kan have det rart - men det er imod præstens principper.

    En fin entré
    Johannes Meyer gør også en fin entré som direktørens surmulende prokurist, der hen ad vejen viser sig at have sin helt egen dagsorden i oprør mod sin overordnedes ødselhed.

    Standard-underlægningsmusik
    Sven Gyldmark leverer endnu en standard-underlægningsmusik, der ind imellem er ret fremtrædende men som også træder i baggrunden for de kirkeligt-sportslige hovedbegivenheder. Pressen modtog "Fodboldpræsten" blandet med overskrifter som: "Ringe fodbold og ingen kristendom", "Fodboldpræsten noget slemt pladder", "Ramte ikke maalet", "En film, der kan glæde alle og ikke fornærme en mors sjæl"samt slet og ret: "En knippel-god film".



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018