Spider (2002)

David Cronenberg har med "Spider" skabt en kryptisk og mørk film, der i alle henseender er barsk stof, som man ikke uden videre slipper.

Særpræget tilnavn
Ralph Fiennes spiller hovedrollen som den skizofrene "Spider". Der skal gå et stykke tid, før det forklares, hvorfor han har fået sit særprægede tilnavn - og endnu længere tid, før hans sygdom forklares.

Kollektiv for skæve eksistenser
Spider ankommer til et kollektiv for skæve eksistenser, og her skal han forsøge at få sin smuldrede tilværelse til at hænge sammen. I særprægede tilbageblik (hvis man kan kalde dem det) følger vi Spiders skæbne fra drengeårene og frem til nutiden.

Betagende teknik
Cronenberg former gennem betagende kunstneriske billekompositioner og lyssætninger, klaustrofobisk hemmelighedsfulde lydeffekter - og i et meget omhyggeligt og fængslende tempo - dén knugende atmosfære, der gør, at filmen går direkte under huden.

Markant præstation
Ralph Fiennes yder en markant præstation i en krævende rolle, ligesom både Gabriel Byrne og Miranda Richardson spiller langt over personligt gennemsnit. En diminutiv brug af musik forstærker hele det rædselsvækkende univers, hvor de fantastiske billeder, lydene og skyggerne får lov at stå alene.

Grundige grublerier
Handlingen lægger fra begyndelsen op til grundige grublerier, og efterhånden som personerne træder mere i karakter, bliver der kun endnu mere at tænke over - helt frem til den interessante slutning, der både afklarer og forbløffer.