Profetia (2009)

    En række skæbner i Københavns nordvestkvarter flettes sammen, mens en kvinde brænder sine kærlighedshistorier af.


    EN KLODS OM BENET

    Johan Melins specielle samarbejde med en gruppe skuespillere har han valgt at kalde for "The Good Army". Sammen arbejder skuespillere og instruktøren med fortællinger, som bevæger sig væk fra hverdagsrealismen og med metoder, der giver spillerne mulighed for at øve indflydelse på manuskriptet. "Prepare to get lucky!" er gruppens beskrivelse på en form, som handler om at være forberedt og skarp, samtidig med at man åbner sig for alverdens overraskelser undervejs.

    Melins tekniske tilgang til at fortælle en historie:
    Grumset, grynet, uskarpt, udflydende, håndholdt, overbelyst, split screen, fadede billeder, drømmesekvens med et bollende par "oppe i det ene hjørne", hurtigt panorerende kamera i stedet for krydsklip.

    Skuespillets niveau
    Elementære vanskeligheder i diktionen over hele linjen: det bliver stift og kunstigt i filmens i øvrigt konstruerede univers. De mange fortællingers omdrejningspunkt, den ældre forfatterinde, lægger desværre også bundlinjen med sin stive og akavede diktion.

    Lydenes og musikkens niveau
    Reallyden forekommer primitivt optaget og peger mest af alt på et niveau a la amatørvideo. Instruktøren ynder at lægge skarpe, hylende overtoner som "døvhed efter en eksplossion" på kritiske scener som et lydbillede på det overdramatiske, ligesom en vag musik udvalgte steder følger "spændingen" til dørs.

    Multi-plottets følgevirkninger
    Der er tale om multiplot-kvasi-surrealisme idet filmen er en række iscenesættelser af opdigtede historier, som filmens fortæller brænder af i en tønde. Historierne bliver nærmest til virkelighed i takt med afbrændingen, og tilskueren må sidde model til en lang række overdramatiserede og kaotiske sekvenser, der på kryds og tværs og uden egentlig sammenhæng er flettet ind og ud af hinanden, så intet på noget tidspunkt bliver hverken vedkommende eller interessant.

    Det ER jo hverdagsrealistisk!
    Instruktørens mål er bl.a. at fortælle en historie, der bevæger sig væk fra hverdagsrealismen, og det gør den da også rent formmæssigt, som beskrevet ovenfor i afsnittet om Melins tekniske tilgang til at fortælle en historie.

    Og rent narrativt strækker filmens multi-plot-historie sig da også ud over menneskets almindelige formåen, idet personernes gøren og laden er resultatet af ildspåsættelse til gamle kærlighedsmanuskripter.

    Men begivenhederne er jo dybt hverdagsrealistiske, og med udgangspunkt i Københavns eksotiske nordvestkvarter byder Melin på masser af sex, utroskab og jalousi og ikke mindst drama på liv og død. Ganske vist krydret med eventyrlige egenskaber, som fx sygeplejersken der kan læse tanker. Men i bund og grund handler det om at bolle og om at klare sig i en hverdag med svig og smerte, utroskab, jalousi og gammel nag.

    Citater til illustrering af manuskriptets villethed
    Filmens udgangspunkt er så at sige "den forbandede kærlighed". Det er nødvendigt at brænde alle historier om kærlighed, så man kan give slip på dem. Men når først ilden har fat, vækkes historierne til live, og så er fanden løs. Her følger et lille udvalg af citater fra filmen, der gerne skal illustrere det villede og konstruerede univers:

    "Først var der ingenting. Siden kyssede ingenting noget. Og I ved, hvad der fulgte"..

    "Der er altid en han, og der er altid en hun. Der er altid en dag, hvor alt kan forandres. Alt er bare små øjeblikke i uendeligheden, og kærligheden kan redde os".

    "Jeg forstår ikke hvad du siger - men jeg kan godt lide din pik - den er ikke for stor".

    "Han vidste ikke længere, hvem han var - men han havde tænkt sig at finde ud af det."

    "Det var som om, hun kunne dufte moderen, og det opgør der ventede."


    Instruktørens egne ord til perspektivering
    ""Profetia" fortæller historien om, at du som menneske betyder noget, - du er speciel. Speciel på den måde, at du altid har valget om at ændre dit liv eller lade stå til og gøre livet til det kors, du bærer. "Profetia" handler om at have modet til at elske, selvom kærligheden kan sende dig ind i et dybt mørke. Om i sidste ende at vælge at gå den vej, hvor hjertet tøver. Jeg ville ud på den rejse med disse karakterer for at undersøge, hvad der giver mennesker modet til at ændre alt. "Profetia" er resultatet af, hvad vi tog med tilbage fra det ukendte."

    Opsummeringen
    En rejse? Tja, i givet fald ikke ligefrem en drømmerejse. Det hele er klodset: det er virkelig en bombastisk dansk film. Dybest set forekommer det som et lykkeligt naivt amatørprojekt, hvad det jo ikke er, og derfor slår det dobbelt hårdt, når filmoplevelsen er  svær at bide skeer med.

    Læs også anmeldelsen af Johan Melins kortfilm Steppeulvene (2004).



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2009, Danmark, Drama, Romantik, 100 min.

    Dansk titel: Profetia
    Instr: Johan Melin Prod: Elise Lund Larsen, Vibeke Vogel Manus: Johan Melin, Ine Urheim Foto: Lars Reinholdt Klip: Camilla Ebling Mus: Ted Franson