Deadwood [2] (2005)

    South Dakota, 1876. Som følge af guldgravereventyr opstår den lille lejr, Deadwood. Stille og roligt bliver lejren til en by med alle tænkelige udfordringer.


    FORTÆTTET AUTENTICITET #2

    Sammenhængende i denne serie:
    Deadwood [1. Season] (tvs) (2004)
    Deadwood [2. Season] (tvs) (2005)

    Deadwood [3. Season] (tvs) (2006)


    South Dakota, 1876. Som følge af guldgravereventyr opstår den lille lejr, Deadwood. Stille og roligt bliver lejren til en by med alle tænkelige udfordringer.

    Rolig fortællestil- og ramme
    Mere af samme vanedannende veldrejede westerndramatik: 2. sæson af "Deadwood" afviger ikke fra den rolige og kammerspilsprægede fortællestil- og ramme, og det er svært at finde ret mange fingernegle at sætte på herlighederne.

    Som armeret jernbeton
    Der er flere parametre ved serien, der er stærke som armeret jernbeton. Først og fremmest er der det ikke alene stabile, men også dybt nuancerede og nærved sjæleudkrængende skuespil. Alle vore helte og heltinder, hvad enten de er skurke eller ej, fremstår bundtroværdige i de mange små farver, der opstår ud af indlevelsens spil.

    Karakteristisk look
    En anden vigtig grundpille er det markant karakteristiske look, som kamera- og farvetoningsarbejdet giver serien. Udtrykket er bevidst mørkegulligt og fremhæver både den svundne tid med alle dens gulnede små og store historier, men giver også mange af billederne en varme, som var begivenhederne oplyst af det store båls luer.

    Stabilitet og nærvær
    Serien ejer et kameraarbejde præget af stabilitet og nærvær, i fin vekselvirkning mellem nær- og totalbillede. Aldrig distanceret og altid med noget på hjerte i den enkelte og velkomponerede framing. Til dette rolige visuelle udtryk står lyddesignet, der med sin nærved ultimativt diminutive tilbagetrækning fra handlingens kerne lader dramaet tale for sig selv i begavet balanceret tonalitet.

    Musikken i baggrunden
    Musikken træder også meget i baggrunden og er egentlig kun reelt dramatiserende i udvalgte sekvenser, der gerne ser lidt udefra på et specifikt handlingselement. Det kan være et særligt tema, der i forståelsens tjeneste trænger til gentagelse.

    Fænomenal gennemslagskraft
    Helt i front og med fænomenal gennemslagskraft står Ian McShanes Al Swearengen stadig som seriens statuariske dumme svin, hvorom de fleste af bylingens ofte lyssky affærer drejer. Der er mange præstationer, der igen i anden sæson er særdeles værd at fremhæve - vi henviser til fluebenene på kreditlisten.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019