Høfeber (1991)

    En ekstremt rolig mand har svært ved at se det forkerte i sin kones sidespring.


    VELOPLAGT PANDURO-HUMOR

    "Panduros "Høfeber" – en vidunderlig opgave! Jeg har i de senere år sagt nej til flere filmforlæg – men denne bog med sit univers af besynderlige, sjove og så menneskelige mennesker – det var fristende." Sådan skrev Annelise Hovmand om sin film, en veloplagt satire baseret på Leif Panduros roman af samme navn fra 1975. En farverig skildring af en gruppe menneskers problematiske tilværelse, der i de fleste tilfælde er utilfredsstillet og trist.

    En accepteret affære
    Den velansete dommer Hans Erling Herzberg (Frits Helmuth) accepterer fuldstændigt, at hans kone Elise (Kirsten Lehfeldt) har en affære med overlæge Klausen (Axel Strøbye)... for Klausen er jo Hans Erlings gode gamle ven!

     

    Meget irriteret

    Det kan gøre Elise meget irriteret. Hun søger spænding, og håber at finde den i Hans Erlings vrede og misundelse. Men den er der ikke skyggen af. Elise prøver på alle mulige måder at få Hans Erling gjort vred, og samtidig bilder hun – for spændingens skyld – sin elsker ind, at hendes mand vil slå ham ihjel med sin papirkniv. Samtidig boller byens enlige, forladte kvinde Lise (Lisbet Dahl) vildt og uhæmmet med den utrætteligt liderlige fabrikant Henriksen (Peter Schrøder), men hun vil ikke se ham mere og føler sig skrækkeligt forfulgt...

    Gang i forviklingerne
    Der er således gang i forviklingerne, og "Høfeber" tager den ene særprægede og overraskende drejning efter den anden. Flere gange ligger man flad af grin, især de par gange, hvor den skrækslagne overlæge Klausen (der hele tiden tror/håber, han har en hjernesvulst!) taler i telefon med sin gamle ven dommeren (som han tror vil myrde ham). Rollen som doktor Klausen spiller Axel Strøbye overordentlig fint.

     

    Pressen skrev...
    "Panduro tabt på gulvet: Det er fand'me uhyggeligt, du, som en film kan maltraktere en kostelig bog. Og det er bar røv, at man har en både god og en ond, når man mangler en virk'li sjov. Og det er der ingen af dem, der er i denne her filmatisering af "Høfeber", Leif Panduros nyser af en roman" // "Dansk film-galskab i tableauer" // "Ingen feber – meget hø" // "En sexet, skæg og vellykket dansk folkekomedie" // "Dåselatter uden dåse" // "Skinger farce" samt "En meget lidt morsom farce". ½ stjerne i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026