Sprængfarlig bombe (2006)

    En ansat på en genbrugsstation får et føl på tværs, da han taber penge på en tåbelig meningsløs film. Nu vil han have sine penge tilbage fra instruktøren.


    PROLETARIATET BIDER FRA SIG

    2 x Jensen fra Frederiksværk fik alle tiders idé: hvorfor ikke gøre godt og grundigt grin med de meget kunstnerisk anlagte instruktører i Danmark og deres film, som kun ganske få gider at se?

    Jensen #1 (Tomas Villum Jensen, instruktør) har i forbindelse med markedsføringen af filmen udtalt, at han slet ikke kan se nogen mening i, at instruktører som Christoffer Boe og Lars von Trier skriver og instruerer film, som alle på forhånd ved maksimalt sælger ganske få tusinde billetter.

    Film skal give mening
    Film skal efter Villum Jensens mening "give mening"; kunstfilm og kryptiske historier vil han sådan set stikke skråt op. Danskerne skal have frisk og frejdig ramasjang, som alle kan synge med på, og den slags mainstream er ganske enkelt vejen frem..

    Jensen #2 (Anders Thomas Jensen, manuskriptforfatter) har med sin frederiksværkerbaggrund tydeligvis overordentlig svært ved at parodiere rigdom, snob og intellekt, og forsøgene er mildest talt, hvad man i fodbold ville kalde en "helskæv"; ramt ved siden af og lidt pinligt.

    De to gæve Jensener er meget ivrige efter at bide fra sig, at sende en lille hilsen til de smalle danske instruktører, men filmen bliver et krampagtigt konstrueret univers, der slet ikke har det nødvendige kølige overblik eller den nødvendige indsigt i den genre og stilart, den forsøger at gøre grin med.

    Det er uhyggeligt oplagt, at når man som 2 x Jensen overhovedet ikke forstår den dybere mening i lyriske og kunstneriske film, så laver man da en kynisk parodi, der hylder den gode gamle mainstreamgenre ved at sætte de to yderpunkter op mod hinanden i åben krig.

    Til fløj A (mainstreamfilmene, "de gode") har AT Jensen skrevet karakteren Tonny Jensen (Ulrich Thomsen), en bøvet og aggressiv ansat på en genbrugsstation, der netop har fået lov at se sine delebørn og vil invitere dem med i biografen.

    Skæbnen vil, at Tonny bliver nødt til at købe billetter til en film, der viser sig at være en komplet tosset, uforståelig kunstfilm, og mødet med filmen gør Tonny så hidsig, at han for alt i verden vil have sine penge tilbage ved at opsøge instruktøren.

    Instruktøren af den uforståelige og usmagelige kunstfilm, Claus Volter (Nikolaj Lie Kaas) repræsenterer fløj B ("de onde"), og han er ganske belejligt ligeså arrogant og bedrevidende, som hans film er svært tilgængelig.

    Den ene sprængfarlige begivenhed afløser den anden
    Pludselig står Tonny i en helt unik situation, hvor han kan overtage det kunstneriske ansvar for Volters nye film, og nu kommer der helt andre boller på suppen. Nu skal der sgu laves en film, der giver mening - så alle medvirkende skal have en gun.

    Det væsentligste problem i 2 x Jensens film er, at parodien på kunstfilmen og den kunstnerisk ambitiøse instruktør er skudt forbi. Der er ingen sans for ironi i Jensens iscenesættelse, og hele menageriet omkring mødet mellem de to "fløje" bliver mildt sagt krampagtigt.

    Et publikum der normalt ikke kan lide mere lyriske kunstfilm skal ikke stille sig tilfreds med et makværk som 2 x Jensens forsøg på en parodi af sådanne film - for selvom man blot søger at gøre grin med noget, man aldrig selv kommer til at forstå, kan det altså godt gøres med en lille smule sans for filmisk æstetik.

    Æstetik forstået sådan, at man selv inden for den helt almindelige tomhjernede folkekomedie-genre, som 2 x Jensen producerer på samlebånd, bør kunne leve op til blot et minimumskrav af fortællermæssigt og håndværksmæssigt grundniveau. Dette er et ynkeligt skue!

    Ulrich Thomsen spiller sit livs måske mest forfærdelige rolle. 



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017