Chloe (2009)

    En kvinde vil undersøge, om der er hold i mistankerne om ægtemandens utroskab, og hun engagerer en lækker ung kvinde som prøveklud.


    FRISTET OVER EVNE

    Når man har set "Chloe", forstår man, hvorfor Atom Egoyan har mødt skarp kritik for sine nyere film. Her er vi vidner til en temmelig forskruet og uoriginal erotisk thriller, der nok skal pirre enkelte men som værk må betragtes som uden inspiration.

    Akavet partnerskab
    Filmen er baseret på Anne Fontaines franske film "Nathalie" fra 2003 og fortæller historien om glædespigen Chloe, der har styr på det dér med mænd. I hvert fald lever hun af at forføre med overbygning. Da hun en dag træffer Toronto-gynækologen Catherine Stewart, bliver det starten på et meget akavet partnerskab.

    En slags prøveklud
    For Catherine føler sig overbevist om, at hendes mand David har en affære. For at få det afprøvet hyrer hun nu Chloe som en slags prøveklud. Hun skal byde sig til hos David for at se, om han hopper på limpinden - for herefter at afrapportere til Catherine.

    Fristet over evne?
    Snart står det klart, at David har ladet sig friste. Men er tingene nu også helt, som Chloe tegner dem? Snart er alle forvirret, og Chloe udnytter både Catherine, David og sønnen Michael i et ganske usædvanligt firkantsdrama, hvor ruderne dugger af uforudsigeligt begær.

    Nysgerrig erotik
    Hvor "Chloe" til at begynde med rummer en vis nysgerrig omgang med erotik og begær, står det snart klart, at vi før eller siden skal have filmen kørt helt af sporet. Det sørger iscenesættelsen for, og hverken det tiltagende lesbiske begær eller den højspændte ægteskabskrise kan holde dramaet på skinner.

    Ingen troværdighed
    Amanda Seyfried emmer af melankolsk vanvid i titelrollen, uden dog at kunne tilføre rollen den nødvendige troværdighed. Dådyrøjne og frit udsyn til babs og nutte - det er Chloes vigtigste våben i dette liv.

    Stereotype roller
    Så er der lidt mere jordforbindelse i Julianne Moores og Liam Neesons parløb. Men også disse roller falder efterhånden i stereotypiens mergelgrav og dør den stille død sammen med filmen som hele.

    Sødladen musik
    Mychael Dannas musik er sødladen og unuanceret og anvendes over en alt for bred palet. Hermed er også lydsiden forkert dimensioneret og er med til at tilføre "Chloe" endnu mere overdramatisk tyngde.

    Frastødende sexreplikker
    Chloes farverige sexsprog, når hun genfortæller til Catherine, er mere ufrivilligt frastødende end seksuelt pirrende. Det er bare ikke frækt, og det er vel hele filmens grundidé, at den skal kunne noget med de mange replikker fra under bæltestedet.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2009, Canada, USA, Frankrig, Drama, 96 min.

    Dansk titel: Chloe
    Instr: Atom Egoyan Prod: Jeffrey Clifford, Joe Medjuck, Ivan Reitman Manus: Erin Cressida Wilson Baseret på: spillefilmsmanuskript til filmen "Nathalie" af Anne Fontaine Foto: Paul Sarossy Klip: Susan Shipton Mus: Mychael Danna
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation