Baby på Eventyr (1942)

    En sagfører opsøges af en gammel flamme, der vil have hjælp til at gøre sin mand jaloux, mens de sammen opholder sig på et gods.


    LYSTIG OG VELSPILLET

    Sammenhængende film:

    Baby paa Eventyr (1942)

    Ballade i Nyhavn (1942)

     

    Johan Jacobsens "Baby på Eventyr" er en usædvanligt sprudlende komedie med smittende veloplagte skuespillere og en frisk og medrivende historie.

    Jalousispil
    Sagføreren Erik Jessen bliver af sin gamle flamme Elisabeth opfordret til at sende en mand til hendes gods for at gøre hendes mand, godsejer Gustav Rosenfeldt, jaloux. Elisabeth er nemlig selv jaloux og vil give igen.

    Masser af indviklinger
    Men da Erik sender en ikke videre iøjnefaldende ungkarl, bliver Elisabeth skuffet. Det hjælper dog på humøret, da Erik selv tropper op på godset, uvidende om at hans egen kone er ude på at få skovlen under ham. Indviklingerne bliver ikke mindre, da der pludselig sidder en baby på første sal.

    Sobert og engageret
    Et intrigelystspil af de bedre: Filmen bliver aldrig overstadig eller lalleglad, men formår at holde en sober, engageret stil hele vejen igennem. Skuespillerne fjoller ikke for meget, og der er en forfriskende variation på billedsiden med enkelte udendørsoptagelser. Sam- og modspillet mellem de to ægtepar er skønt, Gunnar Laurings kunstige latter er ramt på kornet.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1942, Danmark, Komedie, Børn på film, 94 min.

    Dansk titel: Baby på Eventyr
    Instr: Johan Jacobsen Prod: Tage Nielsen Manus: Arvid Müller Foto: Einar Olsen Klip: Edith Schlüssel Mus: Kai Møller